Der er desværre ikke længere noget at rafle om. Jeg var gravid, men er ved at abortere, jeg bløder meget (det startede selvfølgelig nede ved lægen, jeg blødte igennem det bind jeg havde på, så udover et røvhul af en lægesekretær, så stod man også der, dybt ydmyget, mens det barn man så inderligt ønskede blev, vitterligt var på vej ud af en) og har ondt. Jeg har ligget på sofaen og hulket så kraftigt, at Datteren troede jeg grinede og stod og klappede mig på benet, mens hun sagde "HARHARHARHARHAR!".
Nu har jeg fået taget en blodprøve (og fået forklaret lægesekretæren hvad blodprøven var for, og at jeg ligesom har været gravid udenfor livmoderen før og har forhøjet chance for dette, så derfor SKAL de tjekke mit HCG) og får svar om 2 dage, regner min læge med. Hvilket jo er urimeligt længe i forhold til fertilitetsklinikken. Velkommen til den almindelige verden...eller noget...
Det var højst sandsynlig det man kalder en biokemisk, dvs et æg der er befrugtet og det hele, men som så alligevel ikke får sat sig ordentligt fast og skylles ud. Altså en meget tidlig abort. Men dog en lille bitte spire, som vi virkelig ønskede, men som ikke blev. Det gør ondt. Rigtig ondt. Og jeg er bare ked af det ;-(
Ih Trine! Ville give dig verdens største kram hvis jeg var lidt tættere på Fyn. I stedet må jeg sympatiude på afstand. Føj hvor er verden indimellem uretfærdig. Håber din krop selv kan klare arbejdet, så der ikke skal medicin til. Øv det er så hårdt... De aller varmeste trøstetanker til jer
SvarSlet