lørdag den 10. december 2011

Der var engang en lille dreng

Og jeg håber så inderligt han stadig er!
For når jeg tænker på hvordan jeg selv havde det, da jeg mistede i 9. uge, hvordan hele verden gik i stå - endda også mit hjerte, føltes det som om, hvordan vinteren blev ved og ved og ved og det eneste liv der fandtes, var småfuglene udenfor, hvordan sorgen kunne ramme mig som et slag i mellemgulvet - lige pludseligt og helt uden varsel, så jeg knækkede fuldkommen sammen og bare hulkede hvorend jeg var, hvordan jeg ikke kunne falde i søvn om aftenen, så Husbond læste eventyr efter eventyr efter eventyr i mange mange måneder, så kan jeg slet ikke forestille mig hvordan min veninde, der lige nu sidder og våger over sin ufatteligt stærke og modige lillebitte søns liv, har det lige nu.

Kun 6 dage gammel og allerede har han sat så mange fine spor i så mange hjerter. Jeg håber han kommer til at sætte mange flere; store, brede fodspor der hele tiden fornyes af nye store, brede fodspor!

4 kommentarer:

  1. Håber håber håber og hepper på livet løs.

    SvarSlet
  2. Det er så ganske forfærdeligt hvad den lille gut og hans familie må igennem. Men ja du har ret. Han har sat spor i vores hjerter

    SvarSlet
  3. Julen er miraklernes tid! <3 Håber så inderligt!

    SvarSlet