tirsdag den 27. december 2011

Livstræet


Vent!

Så venter vi bare. På tilladelse til at passere, komme videre, sige farvel og få afsluttet. Jeg er fuld af bange anelser og ondt i maven og nervøse trækninger og arrigskab - men trøster mig med, at min mavefornemmelse, sådan helt generelt, er helt ad helvedes til.

Jeg bliver rigtig ked af det når jeg taler om det, at jeg igen har mistet. Jeg føler mig DUM og uduelig og afvist og skvattet. Og jeg har svoret ALDRIG at teste igen. Aldrig ever never som i "bestemt ikke før jeg har passeret mens-dagen eller har en virkelig god fornemmelse"...bah!

Blodprøven blev taget imorges og vi kan først forvente svar imorgen lige før doktorluk, alligevel sidder jeg her og loader min mailkonto om og om igen, for TÆNK NU HVIS der alligevel kom svar idag og jeg kunne få at vide, at det var dét og nu er det slut og det der trykker og hiver sådan i underlivet er bare næste ægløsning og ikke ting og sager der sidder hvor de ikke burde sidde.

Jeg er så bundrådden idag, at Fysikeren har pakket Datteren og er gået en gevaldig lang tur og så kunne jeg få lov at sidde herhjemme og skumme. Det er nok meget klogt.

torsdag den 22. december 2011

Vintersolhverv

Farvel til mørke, korte dage, farvel til hårde tider, farvel til ikke-babyer, farvel til dårligt nyt.
Goddag til børn der bliver raske, goddag til graviditeter der skal blive, goddag til børn der skal fødes, goddag til nye storesøstre og nye storebrødre, goddag til splittede familier der skal heles, goddag til uddannelser der skal påbegyndes, goddag til ægteskaber der skal blive eventyrlige påny, goddag til lange lyse dage, goddag til foråret som er tættere på end vi tror! 

Glædeligt Vintersolhverv <3


onsdag den 21. december 2011

Fjernlapning af hjerte


Tak Anna og Mette! Jeg tudbrølede inden jeg overhovedet havde læst kortet - lettelsen over AL den chokolade!!

Når hjertet gør ondt

er der nogle helt særlige ting, der alligevel gør så godt, at de lapper det en lille smule sammen, helt af dem selv:

Hende her, som altid gør alting godt.

Julegavesokker fra en kær veninde!

En Rolf Lidberg bog der ankommer med posten, fra een der ved den slags.

At der er forskud på foråret udenfor i dag!


At tænke på misforståede ord. En veninde fra HF-dagene kunne ikke helt forstå hvad det der "skære-silden" havde at gøre med Himmel og Helvede :-D En anden veninde kunne ikke forstå hvad "Kløk-ratten" i min have var - det var Klø-kratten :-D

At bruge virkelig virkelig lang tid på, at analysere mænds evner til at gro deres hoved betydeligt større over tid. Det hjælper især klokken 3 om natten når man vågner og har hul i maven. 


Og så hjælper hende her på rigtig mange ting - og har altid gjort det for mig. Godt, at Fysikeren gav mig hele serien på dvd sidste jul!!




Det hjælper også temmelig meget, at tænke på, at Fysikeren har juleferie når han kommer hjem idag klokken 16!!





tirsdag den 20. december 2011

Tallet 7

tror jeg flere gange har fungeret som "yndlingstal" for mig...sådan på den der "hvad er dit yndlingstal?" - "øh! syyyyyv...eller...." måde, for jeg har ærlig talt ikke et yndlingstal, eller en yndlingsfarve eller noget andet yndlings udover Datteren. Og Fysikeren - en gang imellem.

I dag kom der svar på blodprøven, heldigvis meget hurtigere end lægen troede det ville komme. Tallet lød på 7, så det er meget lavt. Jeg bløder også meget meget kraftigt her til aften. Så kraftigt, at det føles som om jeg sidder og tisser i bukserne :( Så jeg er rimelig sikker på, at min krop kan finde ud af at ordne sagerne selv. Men Doktor Ines har ringet til Hospitalet og fået anvisninger for hun har ikke prøvet sådan noget her før - altså at patienter har fare for graviditet udenfor livmoderen. Da det skete ved 1. graviditet var jeg jo tilknyttet fertilitetsklinikken og det eneste Doktor Ines gjorde dengang, var at sende en sygemelding til Universitetet (for det skete tilfældigvis lige oveni eksamenerne på 4. semester). De forklarede hende så, hvilket jeg også kunne have gjort, at det er for tidligt at scanne og tjekke mig, derfor skal hun lave opfølgende blodprøve for at se, at tallet falder og ikke stiger. Så jeg skal ind igen 3. juledag og have taget endnu en blodprøve. Så skulle det gerne være faldet en del. Især nu hvor jeg bløder.
Jeg kan huske ved 1. graviditet, at tallet også var latterligt lavt. På klinikken var de sikre på, jeg havde aborteret allerede fordi det var så lavt, indtil jeg forklarede, at jeg (for fanden) ikke havde blødt nok til, at jeg kunne have aborteret. Da næste blodprøve så tikkede ind, så var tallet steget, og så var forvirringen total. Og derefter steg det så pludselig RIGTIG meget og da var det jo, at jeg fik sprøjten med cellegift, fordi de ikke kunne finde fosteret på scanningerne. (Hvilket ikke hjalp en hujende fis og jeg endte med at blive indlagt 4 dage efter med kraftige smerter og så til sidst opereret).

Det er virkelig svært at miste. En veninde skrev til mig igår, at "det er ondt og tarveligt" og det opsummerer det virkelig præcist, synes jeg. Det er ONDT og TARVELIGT at miste et barn man ønsker sig. Også selvom det barn kun lige var nået at blive en lillebitte karsespire i ens hjerte. Men jeg kan også mærke, at fordi det var så voldsomt den måde vi mistede den 1. på, så kører jeg hele det scenarie igennem igen samtidig med, at jeg er ked af det over denne her graviditet, der så ikke skulle være alligevel. Jeg ved godt, at mange vil mene, at man slet ikke kan det når det sker så tidligt, men jeg forbeholder mig retten til at sørge over denne her lillebitte duller der ombestemte sig. Der er helt sikkert tusinde gode grunde til, at det bare ikke skulle være den der skulle være vores barn, men jeg kan ikke glæde mig over, at jeg ikke fik lov at få den :(

mandag den 19. december 2011

Ingen raflerier

Der er desværre ikke længere noget at rafle om. Jeg var gravid, men er ved at abortere, jeg bløder meget (det startede selvfølgelig nede ved lægen, jeg blødte igennem det bind jeg havde på, så udover et røvhul af en lægesekretær, så stod man også der, dybt ydmyget, mens det barn man så inderligt ønskede blev, vitterligt var på vej ud af en) og har ondt. Jeg har ligget på sofaen og hulket så kraftigt, at Datteren troede jeg grinede og stod og klappede mig på benet, mens hun sagde "HARHARHARHARHAR!".

Nu har jeg fået taget en blodprøve (og fået forklaret lægesekretæren hvad blodprøven var for, og at jeg ligesom har været gravid udenfor livmoderen før og har forhøjet chance for dette, så derfor SKAL de tjekke mit HCG) og får svar om 2 dage, regner min læge med. Hvilket jo er urimeligt længe i forhold til fertilitetsklinikken. Velkommen til den almindelige verden...eller noget...

Det var højst sandsynlig det man kalder en biokemisk, dvs et æg der er befrugtet og det hele, men som så alligevel ikke får sat sig ordentligt fast og skylles ud. Altså en meget tidlig abort. Men dog en lille bitte spire, som vi virkelig ønskede, men som ikke blev. Det gør ondt. Rigtig ondt. Og jeg er bare ked af det ;-(

Hey, let's do the limbo-rock!

her til morgen er testen igen negativ. HVAD SKER DER?!

Jeg ringede til min læge, som har telefontid en time om morgenen, så kan man snakke med hende og ikke med sekretæren, det er altså meget rart. Hun synes også vi skal have en blodprøve, selvom jeg bløder hist og pist. Så jeg skal afsted til hende og være der klokken 14, så kan blodprøven nå med til laboratoriet klokken halv tre og så får jeg forhåbentlig besked imorgen. Så skal jeg nok have lavet en opfølgende blodprøve, hvis den viser positiv, men nu må vi se.

Fysikeren er ude som censor idag, så det stinker helt vildt. Jeg kan ikke helt regne ud, hvordan jeg skal få Datteren til at være rolig hos lægen mens jeg får taget blodprøve.... Og jeg har det som om jeg er lavet af glas, jeg er liiiiige ved at gå i stykker. Lige før ringede min stedfars far, han mistede sin hustru gennem 51 år i sommers, og han ville bare lige sige tak for julekortet, men jeg vidste jo godt, at han faktisk også var lidt ked af det over julen og vinteren og så sidder man der og skråler "Jaaaaaamen, Glææææædelig jul, da!" fordi man selv er lige ved at begynde at stortude i røret :(

Øv!

Jeg glæder mig til at få et svar og komme ud af denne limbo.

søndag den 18. december 2011

Biokemi - eller ikke

Når en streg bliver til en ikke-streg - og så til en streg igen.

Så bliver man ærligt talt en anelse frustreret. lørdag morgen var der overhovedet ikke noget at rafle om, der VAR ingen streg og der er ikke kommet nogen streg på den test siden jeg tog den klokken kvart i fem om morgenen.

Efter en eftermiddag med massiv kvalme (ligesom de andre dage) og en masse tanker om, at HCG vel for dælen ikke kan falde uden at graviditeten forlader min krop, og jeg blødte jo overhovedet ikke, bestemte Fysikeren sig for at købe endnu en pakke tests og jeg tog en med 2 timer gammelt tis omkring klokken 15 (dvs, jeg havde sidst tisset klokken 13 og normalt skal man jo bruge morgenurin eller urin der har "ligget i blæren" i minimum 5 timer).
KLAR skyggestreg. Eller ikke skyggestreg, men KLAR svag streg.

Så forbød Fysikeren mig alkohol - selvom jeg må indrømme, at jeg then and there havde virkelig meget lyst til at drikke mig helt i hegnet!

omkring klokken 19 havde jeg en blødning i forbindelse med...afføring (sorry). altså fra skeden. Så jeg satte mig og TUDEDE. Jeg var helt færdig og kunne bare slet ikke holde det ud eller holde hovedet højt længere.

Og så kom der ikke mere blod. Før her til eftermiddag, hvor der igen kom et skvæt og ikke mere. Nu er der igen lige kommet et skvæt i forbindelse med afføring. Jeg har haft kvalme hele eftermiddagen igen i dag og jeg har bare lyst til at SKRIGE!

Imorgen ringer jeg til Doktor Ines og får en snak med hende, hun ved godt hele vores historie og hun ved, at jeg skal scannes tidligt, så vi kan udelukke graviditet udenfor livmoderen. Men hun skal jo af gode grunde lige selv bekræfte graviditeten før hun sender mig til scanning. De kan jo ikke se så meget endnu og der skal måske en garvet scanner-person til, for at de kan se det som Randi fra fertilitetsklinikken kunne se sidst, nemlig at min livmoder opfører sig som den skal ved en normal graviditet, hvilket hun kunne se da jeg var 4+5 ved sidste graviditet. I dag er jeg - ifølge egen udregning, 4+3 og så kan man jo altså ikke se noget foster eller noget som helst før om en uge eller to. Så egentlig vil jeg bare gerne følges med blodprøver lige nu. Stiger HCG'en og har det en passende værdi i forhold til, at jeg er normal gravid.

Jeg føler mig så uendeligt træt lige nu. jeg orker virkelig ikke det her, jeg orker ikke potentielt at skulle gå henover julen og nytåret og ikke vide hvad fanden der sker inde i min krop. En blødning er jo ikke nødvendigvis enden på noget, jeg har blødt i begge de to tidligere graviditeter uden det havde noget som helst at gøre med deres meget forskellige udfald.

Det er åbenbart bare noget jeg kan - bløde i tide og utide. Juhu! eller....


lørdag den 17. december 2011

Biokemi

Når en skyggestreg blir til en streg for så at blive til...ingenting...

I torsdags testede jeg lige akkurat positiv. Virkelig en overraskelse, vi var helt rundt på gulvet og vanvittige og virkelig glade. Jeg har haft massere af symptomer og jeg var egentlig ikke så meget i tvivl om, at den var god nok.

Igår aftes sagde jeg dog til Fysikeren, at jeg ville teste næste morgen, for jeg havde brug for at se, at den der tynde fine streg udviklede sig til en bare lidt federe streg.

Så klokken kvart i fem imorges vågnede jeg og skulle sådan tisse og så var det jo bare dér den test skulle tages.

Og der var ingenting. Jeg gav den fra 4:43 til 4:52, og heller ikke da vi stod op halv otte, var der kommet nogen streg...

Så nu venter vi bare på jeg begynder at bløde og jeg tænker, at det nok var en lille fister, der alligevel ikke havde lyst, da den fik valget "are you in or are you out?".

Jeg tror nok jeg har det meget værre end jeg vil indrømme overfor mig selv....

Om lidt kommer min yngste søster og min vidunderlige niece og så skal vi fejre Vintersolhvervet - og jeg har tilladt mig selv, at tage en sjus med Søster i aften, basta!!, for jeg synes faktisk det stinker, at en streg kan blive til en ikke-streg!


fredag den 16. december 2011

Hemmeligheder hemmeligheder hemmeligheder

uuuuuuuh! December er fuld af hemmeligheder, jeg kan næsten ikke holde mig selv sammen, så sprængfyldt er jeg med dem!

Heldigvis bliver et par af dem afsløret imorgen når min yngste søster og min vidunderlige niece kommer og fejrer Vintersolhvervet hernede hos os i skoven. Så skal tøserne holde kusinejul og lave tryllekugler og pakke gaver ud og vi skal mæske os i flæske og søstertid.

Jeg glæder mig!

torsdag den 15. december 2011

Alko-mor

Samtale mellem Fysikeren og jeg på Faktas parkeringsplads i mandags:

Fysikeren: "Hvornår havde du overhovedet tænkt dig at du skulle tage den pencillinkur (vi lige har hentet til dig)? Du må jo ikke drikke alkohol i FEM dage mens du tager pillerne!"

Mig: Kigger mig lidt pinligt omkring og forsøger med et "Nårh, det går jo nok"

Fysikeren: "Seriøst skat, hvornår havde du tænkt dig at tage den?"

Mig: Kigger mig endnu flovere omkring "Det skal nok gå, skat"

Fysikeren: "Hvis du starter i dag, så kan du ikke drikke på fredag ELLER på lørdag. og hvis du starter på næste mandag, kan du ikke drikke juleaften. Og hvis du starter mandagen efter jul, kan du ikke drikke når tøserne kommer til nytår!"

Og så let blev man hende Moderen, der drikker så meget, at hun ikke kan presse een lillebitte elendig pencillinkur ind i ugen! (nu er jeg dog på den, så det må bare betyde nul alkohol til mig denne weekend)

onsdag den 14. december 2011

Datterens julegave

...er kommet hjem! Den kom i går og jeg flåede papiret af den (med den undskyldning, at vi jo skulle bese presenten inden den skulle pakkes ind i gavepapir, for tænk hvis der var noget galt!). Den er så supersmuk - endnu flottere end på billeder og jeg er en happy mummy :-D



Je t'aime

Intet siger "jeg elsker dig" som sætningen "Skal jeg ikke stå op med hende? Så kan du få en time på øjet inden jeg skal på arbejde" ♥

tirsdag den 13. december 2011

May the force be with you!

Så det er ikke kræft der gemmer sig i den knude Fysikeren har fundet i sin endetarm.

Før spørgsmålene om, hvorfor han dog rager rundt i sin endetarm og finder knuder, hagler ind over os, så lad mig lige understrege, at han har en tarmsygdom, som gør, at han hver dag tager piller både oralt og analt, så han kender altså begge sine ender temmelig godt - bedre end de fleste, vil jeg vove at påstå ;)
Der er heller ikke nogen som Fysikeren, der kan sætte sig ind i det trælse ved en gynækologisk undersøgelse (nu indeholder mine gynækologiske undersøgelser jo partout en dildoscanning af hele understellet HVER gang), for han har selv fået samme tur - bare op i nummeren :-S

Men hvad det helt præcist er, den lille knude gemmer på, kunne doktormanden ikke helt sige. Vi snakker den førende specialist indenfor Fysikerens tarmsygdom i hvert fald herhjemme. Så han følger det helt til døren og nu venter vi på en tid til scanning (der skulle gå cirka 14 dage) og så kan der muligvis blive tale om en operation - af den slags der kræver fuld narkose. Så det stinker, men jeg kan stadig bedre lide dén udsigt, end den med kræftknude i endetarmen!

Da han kom hjem fra hospitalet, kørte vi afsted for at hente juletræ og så sad vi der og snakkede om, at Datteren virkelig ikke har de allersejeste forudsætninger for, at få et normalt understel!! Tarmsygdom hos Faderen, Endometriose hos Moderen - YEEEIPEEE!...eller...noget....
Til gengæld er hun så ROCKERSEJ til, at blive vaccineret :-D Hvilket hun blev i morges hos Doktor Ines i forbindelse med sin 1 års undersøgelse. Hun dansede rundt og gik rankt og raskt som en lille (splitternøgen) soldat, da Doktordamen skulle tjekke hende på alle leder og kanter. Dog er jeg en smule ...hmm....foruroliget ved, at Doktor Ines konkluderede, at Datteren har "fire tænder i undermunden og måske lidt flere i overmunden" efter at have kigget derind :-/ Det er RET tydeligt, at Datteren har alle fire fortænder i både under- og overmund og to kindtænder i hver side i overmunden, samt en kindtand i hver side af undermunden....Jeg mener, hvis man kan overse de der monsterkindtænder, hvad kan man så ellers overse?!
Datteren lavede igen bare et højt "WUARH" da hun blev stukket og så kiggede hun (ifølge Fysikeren) på Doktor Ines med et blik der sagde "DIG?! Det havde jeg aldrig troet!". Men så var den skid også slået og to minutter efter sendte hun fingerkys til Fru Doktor igen ;)

Og så fik hun en ballon, for "det får man når man er over 1 år gammel og er dygtig hos lægen"...hm...tsk tsk...(den blev konfiskeret da vi nåede ud i bilen)

Lucia

En lille svensk vise (klik klik)


Trollsejd och mörkermakt
ljust du betvingar
signade lågors vakt
skydd åt oss bringar
Drömmar med vingesus
... tänd dina vita ljus
Sankta Lucia Sankta Lucia

Stjärnor som leda oss
vägen att finna
bli dina klara bloss
fagra prästinna
Drömmar med vingesus
tänd dina vita ljus
Sankta Lucia Sankta Lucia

lørdag den 10. december 2011

Der var engang en lille dreng

Og jeg håber så inderligt han stadig er!
For når jeg tænker på hvordan jeg selv havde det, da jeg mistede i 9. uge, hvordan hele verden gik i stå - endda også mit hjerte, føltes det som om, hvordan vinteren blev ved og ved og ved og det eneste liv der fandtes, var småfuglene udenfor, hvordan sorgen kunne ramme mig som et slag i mellemgulvet - lige pludseligt og helt uden varsel, så jeg knækkede fuldkommen sammen og bare hulkede hvorend jeg var, hvordan jeg ikke kunne falde i søvn om aftenen, så Husbond læste eventyr efter eventyr efter eventyr i mange mange måneder, så kan jeg slet ikke forestille mig hvordan min veninde, der lige nu sidder og våger over sin ufatteligt stærke og modige lillebitte søns liv, har det lige nu.

Kun 6 dage gammel og allerede har han sat så mange fine spor i så mange hjerter. Jeg håber han kommer til at sætte mange flere; store, brede fodspor der hele tiden fornyes af nye store, brede fodspor!

onsdag den 7. december 2011

Cowboy, indianer og hest

... er nok det mest geniale 1 1/2 minuts tv - EVER! Længe leve Ramasjang, som jeg, før Datteren, kun så når de sov, fordi jeg synes børnetv generelt er pisseirriterende. Men nej, det er overhovedet ikke! Fx er der førnævnte, som er hylende morsomt, Hr. Skæg er jo heller ikke helt tabt bag alfabetttoget, Hulter til Bulter er helt alright (pige er konstant sejere end dreng, dreng latterliggøres = glad feminist) og Adrian og Bendix er ...nåhja...suuuuuuper geeenialt ;-D (selvom Mormor synes det er uhyggeligt fordi der er en grøn mand med og en arrig abe, "Det er en orm, mor, og en abe"...).

MEN...ingen træer vokser ind i himlen, som man siger (hvilket forøvrigt er enormt ærgeligt!), og den anden dag så jeg den mest skod agtige del af en skod agtig serie på Ramasjang. Jeg tror det er den der hedder Victorious, men jeg er ikke sikker, for jeg ser faktisk INTET fra start til slut længere (udover Cowboy, indianer og hest). I klippet ser man en hel masse unge, en broget skare - meget virkelighedstro, være...som unge er. Og unge er jo simpelthen så trælse. Sorry til de unge, hvis der er nogen! Men jeg blev så ÅRH af at se det. Hvad blev der af de moraliserende serier for unge, hvor de unge blev spillet af 30-35 årige voksne?! Jeg vil have Beverly Hills TILBAGE!! Jeg vil have serier hvor de unge lærer, at alkohol og sex fører direkte i helvede, at lektier og forældre er det nye sort - serier hvor man ligger søvnløs om natten, hvis man glemte at aflevere en opgave i skolen. SGU! Jeg gider ikke se på unge der er præcis som unge er med alt hvad dertil hører af virkeligt dårligt sprog (og jeg taler ikke om mange bandeord, for...æhm...jeg bander temmelig meget selv, jeg taler om sætninger der ikke giver mening, ord der bruges forkert osv osv), virkelig arrogant opførsel (for det er jo seeeeeeeejt...eller!) eller virkelig dårlig tøjstil.

Datteren får ikke lov at se den serie, det er fuldkommen udelukket! Hun kan se Cowboy, indianer og hest til hun bliver 50 og jeg dør og hun kan flytte for sig selv (eller blive boende, jeg er jo død alligevel).

BASTA - blev der sagt. nåh!

Se selv!

tirsdag den 6. december 2011

Når du ser et stjerneskud...

Man burde jo nøjes med at ønske verdensfred, bekæmpelse af AIDS, Kræft, Ufrivillig Barnløshed, styr på verdensøkonomien, men NEJ JEG VIL EJ! Dvs. jeg går ikke hen og sætter mig og surmuler hvis bare een af de ting løses, men jeg giiiiider ikke bruge mine surt optjente ønsker på det! Jeg gider heller ikke ønske mig en ged eller en brønd. Jeg gider ikke engang ønske mig de praktiske ting vi står og mangler ASAP, fx stegepander og gryder af anstændig kvalitet. Fysikeren er det gode menneske, der har valgt at bruge sit julegaveønske på køkkenting. Jeg tror faktisk han blir sur, hvis han ikke får en stegepande.

Men JEG!, jeg vil ønske mig ting til mig selv, muhahahahaha! Og Datterens ønskeseddel står jeg naturligvis også for - oh the joys of being a mother.

Her kommer de i billeder, måske I selv kan gætte hvad der er til Frøkenen og hvad der er til Fruen ;) :

A.S. Byatt "Ragnarok"

Sjón "Dine øjne så mig"

Florence and the Machine "Ceremonials"

My Brightest Diamond "All things will unwind"

Feist "Metals"

Salatsæt i teak fra www.jakmussen.dk

Georg Jensen "Alfredo" karaffel




Sækkestol

Kuglebane

Håndlavede dyr fra Magarete Ostheime


Klassikere illustreret af Robert Ingpen



Nu har jeg insiderviden om julegaver til to ud af tre beboere herhjemme, så jeg sætter ikke de ønsker ind, som jeg ved allerede er indkøbt ;)


Angst


Hold fastere omkring mig
med dine runde Arme;
hold fast, imens dit Hjerte
endnu har Blod og Varme
Om lidt, saa er vi skilt ad,
Som Bærrene paa Hækken.
Om lidt, er vi forsvundne
Som Boblerne i Bækken.



- Emil Aarestrup


Sunget







Januarsol gennem granerne

Rusk og Regn

Den sidste weekend - altså den der netop er gået - har været helt...stormfuld. På den gode måde. Og på flere måder.
Fredag skulle jeg ses med en veninde og Fysikeren skulle skynde sig hjem fra arbejde for, at vi kunne nå at hente hende + datter ved toget. Men da han trådte ind ad døren, var øjnene helt røde og hænderne blev næsten vredet af led. Uha! Jeg nåede at tænke alle mine værste tanker: Bilen var brudt sammen....Han havde kørt en kat ihjel....Noget slemt var sket på arbejdet.
Da han satte sig i sofaen knak han helt i to og lagde ansigtet i sine store hænder og græd, ja hulkede. Datteren kiggede noget overrasket på sin far og mit hjerte sank. Hans tarmsygdom er helt til rotterne og uden at komme med for mange tarm-agtige detaljer, så er han ganske overbevist om, at noget er helt galt. Faktisk var han overbevist om, at det drejede sig om anal-kræft. Og så undskyldte han tusind gange for, at han havde taget imod akut-tiden hos doktoren lige NU, hvilket betød, at veninden + datter måtte vente ved toget lidt endnu. Den fjollede mand!
Han blev selvfølgelig sendt afsted med formaninger om, at få lægen til at tage det alvorligt, få ham sendt til en scanning med det samme. En halv time efter, var han hjemme igen. Lægen mente ikke det var noget, hun ville i hvert fald ikke sætte noget i gang. "Ring til din egen læge på hospitalet". Hun mener det er arvæv og det kan jo også gøre ondt osv. Fysikeren lod sig berolige og vi kørte mod toget.

Lørdag kom Bedsterne. Og ih hvor var det hyggeligt, selvom det blæste en halv pelikan og regnede cirka det samme. Vi tog på julemarked og hyggede os gevaldigt.



Der var så mange fine ting og vi smagte så mange lækre, hjemmelavede, økologiske bolsjer, at tænderne fik et helt sukkerlag. Hvilket vi toppede med flødeboller og honninghjerter og basser! Der var trædrejer med vidunderlig fantasi www.woodturning.dk og der var optræden af den allerfineste slags, fantastisk, sarkastisk og enormt morsomt www.tincancompany.dk - weekenden kongesætning er klart "Igor! Mit skæg!" råbt af mand i uldent undertøj, lyserøde flæseunderbukser og sort tylskørt, der gik på slap line og så sit påklistrede overskæg flyve afsted i vinden!



Søndag fandt Moderen (a.k.a. undertegnede) på, at spørge Bedsterne, om vi ikke skulle udskyde det der hjemtur og istedet tage en tur i Zoologisk Have. De sagde jo! Men lige som vi var igang med at få alle pakkenellikkerne arrangeret, faldt Datteren. Egentlig et ganske ufarligt fald, et par hårde håndklask, men hun gled blot i sine glatte strømpebuksfødder. Jeg tog hende op på skødet for at trøste, da Fysikeren sagde "Et øjeblik, jeg tror hun bløder". Mørkt, mørkt, rent rødt blod piblede ud i mundvigen på hende - og så løb blodet fra mit hoved og jeg begyndte at ryste over det hele. Nej, jeg klarede det ikke som Stærke Mor, jeg blev Lillebitte Bange Mor da jeg så blodet. Det er første gang hendes blod forlader hendes krop (kan det siges mere dramatisk, mon?). Godt Bedstefar så Moderens reaktion og ligeså stille fik listet Datteren over på sin arm og i bedste Bedstefarstil sagde med glad stemme "Skal vi lige kigge lidt på munden?". Det viste sig, at alle tænderne stadig sad hvor de skulle og tungen var også ganske intakt. Bedstefar lod hende få en fugtig skumklud i munden, så vi kunne se hvor meget og hvorfra blodet kom og da det meget hurtigt stilnede af og stoppede og vi ikke kunne vi finde noget sår, så blev vi enige om, at det nok ikke var så slemt. Jeg skriver vi, men jeg stod under trappen og græd lydløst ned i mit trøjeærme, så stærk var jeg!
Det viste sig senere på dagen, at der var tale om et lillebitte hak i overlæben, skabt af en spids lille tand, så det var ikke farligt på nogen måde, heldigvis.

Afsted til Zoologisk Have kom vi dog, til sidst, og det var stadig et grufuldt vejr, koldt, blæsende og regnfuldt. hvilket naturligvis betød, at dyrene var i HOPLA og der var ingen mennesker overhovedet i Zoo, så vi kunne komme ordentligt hen og kigge ind med Datteren i barnevognen. Aldrig har hun set så mange af dyrene før! Det var fantastisk!


Og meget synd for Faderen, at han måtte blive hjemme og rette opgaver :(

Søndag aften var vi alene igen og vi var så trætte, at ... ja, vi faktisk ikke kunne sove. Datteren holdt sig vågen via mundprutter, dans, sang og bøvser oppe i tremmesengen og Faderen sad og så opgivende til og satte al sin lid til klokken 22 flasken!
Men til sidst kom vi da i seng. Mandag morgen var det hele dog en kende uoverskueligt. Eller ikke en kende. Jeg satte mig på toilettet og morgentissede og græd klokken 6 og så besluttede Faderen, at blive hjemme, sende Moderen i seng igen og tage Datteren med ned i stuen for at putte, spise havregrød og lege. Jeg følte mig meget privilegeret!!


søndag den 27. november 2011

Solhjulet drejer

Så drejer Solhjulet den allersidste omgang med mørke og vinter, før dagene igen bliver lyse og lange.

Glædelig 1. advent til alle Jer derude ♥


lørdag den 26. november 2011

Triumf att finnas till!



Vad fruktar jag? Jag är en del utav oändligheten.
Jag är en del av alltets stora kraft,
en ensam värld inom miljoner världar,
en första gradens stjärna lik som slocknar sist.
Triumf att leva, triumf att andas, triumf att finnas till!
Triumf att känna tiden iskall rinna genom sina ådror
och höra nattens tysta flod
och stå på berget under solen.
Jag går på sol, jag står på sol,
jag vet av ingenting annat än sol.

Tid - förvandlerska, tid - förstörerska, tid - förtrollerska
kommer du med nya ränker, tusen lister för att bjuda mig en tillvaro
som ett litet frö, som en ringlad orm, som en klippa i havet?
Tid - du mörderska - vik ifrån mig!
Solen fyller upp mitt bröst med ljuvlig honung upp till randen
och hon säger: en gång slockna alla stjärnor, men de lysa alltid utan skräck.


– Edith Södergran