Den allersidste sommerdag

og så er det slut for i år. Måske ikke med sol eller varme - selvom efterårskulden har sneget sig ind i vinden nu - men på kalenderen er det slut. Og der går 9 lange måneder før det er tilbage, det der sommernoget. Indtil da, kan man vemodigt lytte til "Lyse Nætter" og tænke på alle de ting der skete i år og alle de ting der skal ske næste år. Hvis man da ved hvad der skal ske. Ellers kan man glæde sig. Eller frygte det - alt efter hvilken type man er ;)

Datteren og jeg gik en tur, godt pakket ind og med snottet rindende i lange baner og glædede os over, at den sidste sommerdag er fuld af sol og lammeskyer og dug i græsset og store fede augustkrager og nyhøstede marker og hunde der glammer og køer der muh'er og hav der ligger som en stor himmel mellem os og Bjørnø. Og over, at vi er sammen. For ingen årstid er værd at mindes, hvis man ikke har været sammen. Det er det der sammen, der gør det hele så godt.

Augustudsigt fra Skovly

Massa Ditlev gav os ekstranøglen til Skovly igår og vi kunne naturligvis på ingen måde nære os, selvom der er måååååneder til vi rent faktisk skal flytte. 

Reelt kun halvanden måned, men knowing Massa Ditlev..!!

Så vi luskede over på Lyshøjen og låste os ind og satte og lod drømmene væve ind over vægge og plankegulve. Mens Datteren løb som en galning fra den ene ende af stuen til den anden og fra bund til kvist (det er nu officielt: hun er nede med trapper!) og Fysikeren målte og målte hver eneste lille centimeter af huset til hans fascistiske hustru, der helst skal være indrettet før indflytning, listede selvsamme hustru rundt og hviskede "det er rigtigt, det her, det føles godt", mens hun gjorde holdt i alle rum og ved alle vinduer og så ikke bare fremtiden og alt det der kan blive, men så lige nu og her og det der er og som er så godt!

Og hvis du tænker "sikke en udsigt!", så forestil dig selvsamme vindueskig en høstaften, hvor tusmørket er faldet på og traktorerne kører i døgndrift med lys på toppen, for ikke at stå tilbage med uhøstede marker... Vi gir en kop Lysthe, hvis du kommer forbi ;)

Rodede tanker fra en regnvejrs skov

I torsdags var terminsdatoen med den 1. af de 3. Det gjorde ikke (så) ondt. Jeg havde forventet noget slemt, men det dukkede ikke op. Hvilket gav skyldfølelse istedet, men en god snak med en veninde, der går med de samme oplevelser og følelser. Og forliger mig nu med tanken om, at de 3 bare ikke gør ligeså ondt som den allerførste vi mistede. Med den er både terminsdagen og dagen for operationen rigtig slemme at komme igennem. Jeg ville hellere have haft 5 fuldfede unger i min sofa end 4 der ikke blev. Men det er okay, at alle de datoer ikke skal forstyrre mit kalenderår, det er alt for mange ikke-fødselsdage at huske på. Og min ene fuldfede unge er bedre end ti duer på taget…eller hvad man siger! Det er stadig nogle mærkelige dage at passere, men nu er jeg forbi den 1. af de 3 og beslutningen om, at “glemme” datoerne er taget (man glemmer jo ikke, men beslutningen om, ikke at huske på dem…). Jeg har en decideret 3 års ikke-fødselsdag i september, men jeg har også en helt rigtig 2 års fødselsdag i oktober ♥