lørdag den 1. september 2012

Arbejderen er i luften!

På hjemmesiden kalder de det breaking news og det er ærlig talt meget mere breaking og i dén grad bigger news end ...nåh...100% af hvad de andre dagblade har kørt af som breaking news hele sommeren.
Efteråret er over os i dag og i dag flammer et rødt, "nyt" dagblad over Danmark - Arbejderen har relanceret sig selv og er nu så indbydende at klikke ind på, at man virkelig er et skarn, hvis den ikke ryger under favoritter med det samme.

Og hvis du ikke allerede er abonnent, så skynd dig ind nu og få 3 uger gratis :)


Rødt tryk på ALLE sider - hvem kan modstå det?!


Rød Front til alle hjemme i stuerne!

fredag den 31. august 2012

Den allersidste sommerdag

og så er det slut for i år. Måske ikke med sol eller varme - selvom efterårskulden har sneget sig ind i vinden nu - men på kalenderen er det slut. Og der går 9 lange måneder før det er tilbage, det der sommernoget. Indtil da, kan man vemodigt lytte til "Lyse Nætter" og tænke på alle de ting der skete i år og alle de ting der skal ske næste år. Hvis man da ved hvad der skal ske. Ellers kan man glæde sig. Eller frygte det - alt efter hvilken type man er ;)

Datteren og jeg gik en tur, godt pakket ind og med snottet rindende i lange baner og glædede os over, at den sidste sommerdag er fuld af sol og lammeskyer og dug i græsset og store fede augustkrager og nyhøstede marker og hunde der glammer og køer der muh'er og hav der ligger som en stor himmel mellem os og Bjørnø. Og over, at vi er sammen. For ingen årstid er værd at mindes, hvis man ikke har været sammen. Det er det der sammen, der gør det hele så godt.



torsdag den 30. august 2012

Augustudsigt fra Skovly


Massa Ditlev gav os ekstranøglen til Skovly igår og vi kunne naturligvis på ingen måde nære os, selvom der er måååååneder til vi rent faktisk skal flytte. 

Reelt kun halvanden måned, men knowing Massa Ditlev..!!

Så vi luskede over på Lyshøjen og låste os ind og satte og lod drømmene væve ind over vægge og plankegulve. Mens Datteren løb som en galning fra den ene ende af stuen til den anden og fra bund til kvist (det er nu officielt: hun er nede med trapper!) og Fysikeren målte og målte hver eneste lille centimeter af huset til hans fascistiske hustru, der helst skal være indrettet før indflytning, listede selvsamme hustru rundt og hviskede "det er rigtigt, det her, det føles godt", mens hun gjorde holdt i alle rum og ved alle vinduer og så ikke bare fremtiden og alt det der kan blive, men så lige nu og her og det der er og som er så godt!

Og hvis du tænker "sikke en udsigt!", så forestil dig selvsamme vindueskig en høstaften, hvor tusmørket er faldet på og traktorerne kører i døgndrift med lys på toppen, for ikke at stå tilbage med uhøstede marker... Vi gir en kop Lysthe, hvis du kommer forbi ;)

søndag den 26. august 2012

Rodede tanker fra en regnvejrs skov

I torsdags var terminsdatoen med den 1. af de 3. Det gjorde ikke (så) ondt. Jeg havde forventet noget slemt, men det dukkede ikke op. Hvilket gav skyldfølelse istedet, men en god snak med en veninde, der går med de samme oplevelser og følelser. Og forliger mig nu med tanken om, at de 3 bare ikke gør ligeså ondt som den allerførste vi mistede. Med den er både terminsdagen og dagen for operationen rigtig slemme at komme igennem. Jeg ville hellere have haft 5 fuldfede unger i min sofa end 4 der ikke blev. Men det er okay, at alle de datoer ikke skal forstyrre mit kalenderår, det er alt for mange ikke-fødselsdage at huske på. Og min ene fuldfede unge er bedre end ti duer på taget…eller hvad man siger! Det er stadig nogle mærkelige dage at passere, men nu er jeg forbi den 1. af de 3 og beslutningen om, at “glemme” datoerne er taget (man glemmer jo ikke, men beslutningen om, ikke at huske på dem…). Jeg har en decideret 3 års ikke-fødselsdag i september, men jeg har også en helt rigtig 2 års fødselsdag i oktober ♥

søndag den 3. juni 2012

Fordi det ER sandt!

Jeg gav denne bog i dåbsgave i november sidste år. Fordi det ER sandt! Man kommer som forældre til, at sidde og glo ud i mørket ved siden af tremmesengen og tænke "så gik mit liv...her...i mørket....mens mit barn er lysvågent og jeg er ved at DØØØØ!".
Kort før jeg opdagede bogen i boghandelen, havde jeg netop opfundet min egen puttemetode, som jeg havde navngivet "Sov godt, for helvede"...ret tæt på bogens titel, må man sige. Den gik ud på, at sidde ved siden af min datter ved hendes tremmeseng og når hun begyndte at danse rundt eller synge sange eller noget andet supernederen og slet ikke soveagtigt, hviskede jeg, mens jeg blidt lagde hende under dynen igen: "Sov godt" og inde i mit hoved lød et bittert "FOR HELVEDE!".

Hvis du ikke kender bogen - ja selv hvis du gør, så kan du høre den her. Det virker ganske fantastisk, at det er Mr. Bad Ass der læser den højt :-D


fredag den 1. juni 2012

Troldemuzak?

Fysikeren er hundeangst for denne her:


Han siger det er "troldemusik" og at jeg aldrig må spille det for ham, som i evernevernever og aldrigaldrigaldrig når det er mørkt udenfor, for så dør han ganske sikkert af skræk.

Jeg synes det er sjaw! Og hvis ikke jeg var så frygtelig glad for ham Fysikerfimsen, så ville jeg ærlig talt nok finde min mest ondskabsfulde side frem og vække ham med en omgang Anna og Lotte intro en sen nattetime, bare for at se hvad der virkelige ville ske. Men tænk nu hvis han vitterligt kradsede af, af bar skræk! Det ville jo faktisk være ganske ubærligt.

Og lidt sjaw!!

Er der andre facebooksnagere end mig

derude?

Uha, jeg er glad for, at man sådan kan kigge rundt i hinandens liv. Og naturligvis også udstille sit eget som total lækkert, perfekto og genialt ;)

Lad os alle råbe et højt og rungende "Længe Leve!" for Facebook og ham der fisteren, der fandt på 'ed.

tirsdag den 29. maj 2012

Ja undskyld, her er lidt stille

- men jeg er begyndt at træne.
Nu virrer du nok med hovedet og tænker "Det var lige godt satans", men det er skam rigtig nok! Jeg træner og træner, jeg bruger alle middagspauserne og toiletbesøgende og alt derimellem og jeg er snart ved at være oppe i min gamle form.
Altså den før MOR kom ind i mit liv ;) Jeg har slet ikke slækket på tingene under barsel og orlov, men man kommer jo unægteligt lidt ud af form, når man har et lille menneske der optager hele ens hjerte og al ens tid.
Alligevel tror jeg ikke, at jeg tager fejl, hvis jeg påstår, at jeg har læst en 50-60 bøger siden jeg gik på barsel for cirka 2 år siden. Det er da meget godt!

Men nu kalder Kandidaten (håber jeg, for på trods af bekræftende mail, er der endnu ikke kommet bekræftende konvelut), og så er man nødt til at tage sin læsning seriøst!

Men de sidste 8 dage (mandag til mandag) har jeg læst 3 bøger, 512 sider i alt, for at være præcis. Dét var lækkert! Virkelig tilfredsstillende og virkelig velbrugt tid, hvis I spørger mig. Så det kan altså godt være, at træningen pludselig bliver vane igen og så ser I nok ikke så meget til mig ;)

I hvert fald er der ikke ret mange ting der slår en middagspause i solen med en god bog! (det skulle da lige være en lalleglad Datter eller en forelsket Fysiker...)


lørdag den 19. maj 2012

Daten

Uha, så var det jo i går, at Fysikeren havde inviteret på date! Jeg var meget spændt - og total klar med ny kjole, opsat hår, øreringe og overdådig parfume klokken 11, som jeg var blevet bedt om. Vi kørte afsted mod Bakkenotten, hvor Bonusserne skulle passe Datteren, mens Fysikeren og Litteraten kærestede.
Lige som vi drejede ind på Bakkenotten, rettede Datteren sig op i bilsædet og vidste præcis hvor vi var, da hun kom ud af bilen, skyndte hun sig hen for at sige hej til øffebassen Afrodite og kort derfra stod Brun Høne og knurrede lidt, men accepterede dog den besøgende. Den ene halvdel af Bonusserne stod og lugede køkkenhave og den anden halvdel sad og kiggede på og så en anelse bleg og slatten ud - men dog iført kjole!
Vi gik alle 5 ned og hilste på de nye gokkekyllinger og de to rugende hønemødre og så fik vi venligst besked på, at forføje os, hvilket vi gjorde - og uden et kny fra Datteren!

Da vi sad i bilen, sagde Fysikeren "Nu skal du høre hvad vi skal!"

Først skulle vi på Fyns Kunstmuseum og se denne udstilling Himmelgåder (klik) og klik - han er jo fysiker ;)






Det var helt genialt valg. Udstillingen var en blanding af lyrik omhandlende Himlen og Universet og ordene i digtene forstærkede indtrykkende af de forskkellige billeder. Der var både malerier og fotografier og store stoffer farvet som nattehimlen. Desuden var der små filmstande, blandt andet en med Goddiepal/Goddypal i Den 11. time - hold nu op det var spøjst! Der var også en masse trailers for film fra 1920-1970 med fokus på Universet. Fx Solaris og Moonraker og naturligvis Star Wars (George Lukas, the man who brought you "American Graffitti"...). Og så mindedes vi dengang da vi var unge i København, hvor vi var på aftendate i Rundetårns Astronomitårn og så Månen gennem deres stjernekikkert (det skal du gøre, hvis du ikke har gjort det endnu!)
Vi så også resten af udstillingen på museet.

Fra museet gik vi direkte ned i gågaden og vandrede frem og tilbage, frem og tilbage, ind og ud af alle mulige gader, til vi til sidst blev væk. Men vi havde hinanden i hænderne, så det gjorde ikke noget. Og så fandt vi en  fuldstændig fantastisk lillebitte italiens ismand i en af sidegaderne og spiste en masse vanvittig god is (Fysikeren fik mørk mørk mørk chokoladeis og vanilleis og jeg fik pistacieis, der rent faktisk var brygget på pistacienødder og ikke mandelessens, og en virkelig lækker melonsorbet). Il Gusto hed stedet, hvis nu du er i nærheden ;)

Så sagde Fysikeren, at det var tid til at finde et sted at spise og han havde allerede besluttet hvor det skulle være, her nemlig:


ikke særlig fancy, men sindssygt hyggeligt. Det er Café Biografen, og det kan godt være, at deres menukort ikke er imponerende, men de laver en vanvittig god burger! - og cookies! Vi åd, til vi vitterligt ikke kunne æde mere.
Sagen var nemlig den, at vi også skulle i biografen, og Fysikeren havde fundet frem til, at Café Biografen er det tætteste vi kan komme på noget der minder Grand Teatret i København (min absolutte yndlingsbiograf, der hvor jeg altid så film alene førhen) og Empire Bio, vores Nørrebro Bif med Kysserækker på bagerste ;) 

Det var en lillebitte sal vi skulle se film i, kun 5 rækker havde den og med billeder i guldramme på væggen i salen og allerbedst: På bagerste række var pladserne - som i Empire Bio - sofapladser, så man kunne sidde helt viklet sammen og lade som om man bare var hjemme i stuen :-D

Der går jo temmelig meget bæ i biograferne for tiden, så Fysikeren havde - for at undgå bæerne - valgt en italiensk film, der hedder Terraferma. Hvis man kan overkomme det italienske sprog og den italienske måde at agere på, så er det en virkelig god film!



Den handler om afrikanske bådflygtninge, men i bund og grund handler den om, at lovgivning er een ting og medmenneskelighed er en anden, og at det er svært at følge loven, når man står overfor mennesker i yderste nød. Den var meget spøjs, men utrolig vedkommende og rørende. Ja, jeg fældede næsten en tåre på et tidspunkt. 

Så var det tid til, at tage hjem. Den halvslatne Bonus havde dog nået et nyt stadie af slattenhed, så på vejen hjem, måtte vi haste ind og hamstre hovedpinepiller, chokoladeovertrukne ting (som ønsket af Fru Bonus) og  cola. Da vi nåede Bakkenotten omkring klokken 22, var Datteren lysvågen. Eller..måske ikke lysvågen, men vågen, dét var hun! Klimtede lidt på guitar, så Hr Skæg, og krammede Fru Bonus - og lidt Mor. 
Fysikeren fik gokkeæg og vi fik pakket alting sammen og satte kurs mod Skoven. Vel hjemme, fik vi barnet puttet og var i seng ved halvtolv- tiden.
Meget trætte, meget forelskede og meget glade.

Jeg har sagt, at det kan han jo snildt gøre igen, for jeg synes immervæk det var en godt planlagt date! :-D







torsdag den 17. maj 2012

Date

Fysikeren har arrangeret hemmelig date - imorgen! Han har selv sørget for børnepasning, han har selv lavet program, valgt restaurant, rute - hele svineriet. Jeg ved INTET. Har blot fået besked på, at Datteren skal afleveres klokken 12 og hentes klokken 21, at jeg skal være "smuk" (hvilket han påstod jeg var igår aftes, da jeg sad i mit fedtede nattøj med fedtet natcreme i hele bøtten..., og at jeg skal "vælge musik til bilen, for vi skal lidt rundt omkring".

Jeg er SÅ spændt! Og i bund og grund er det ligegyldigt hvad vi skal, jeg føler mig bare så særlig, at han har planlagt alt det for at vi to skal have en skøn alenedag sammen. Åh, at være elsket!

ps. og så kan jeg pludselig ret godt forsvare mit nye kjolekøb ;)

onsdag den 16. maj 2012

Lyriske Onsdag




The May Queen

She wears sunlight in her hair
And violets in her eyes
And her cheeks are the petals of a rose.
She bears Love on her arm
And lilies are her feet,
And they carry Life wherever she goes.

There are graces on her lips
And rainbows on her robes
And her wreath is the coronet of May.
She is Fairy Queen of earth -
the wand at her heart
Is a Bud from the Triune Bouquet.

She is Mother Queen, and Maid,
And God is her Child,
And her Courts are the meadows where They play
Forever and for aye.
She is Mary full of grace.
She is Queen of Eternal May.


Marie Fischer




tirsdag den 15. maj 2012

Der skal så lidt til

- det skal der faktisk. En lille billig buket blomster fra Netto kan faktisk gøre underværker hos fruen herhjemme. Og alligevel glemmer Fysikeren det gang på gang. Men når han husker det! Åh!
I dag har jeg fået disse og et håndskrevet kort, bare for at sige Tak for dig (mig altså, ikke dig) og minde mig om, at han er stolt over at være min mand. Det heler de steder i hjertet, der når at blive flossede i den almindelige hverdages trummelum!


Jeg elsker Iggy

og Iggy elsker mig. Eller os - altså os damer. Fedt, ikke? At en ældre rock n roller springer ud som ligestillingsmand. Derfor elsker jeg Iggy. Blandt andet ;)


mandag den 14. maj 2012

Tør du?

Jeg tør, men ikke altid. Absolut ikke altid. Men nogle gange tør jeg. Forlade tryghedszonen. Og det er rigtigt nok! Magien sker når man stikker snuden udenfor og lukker alt det andet ind!


torsdag den 10. maj 2012

Op mæ hår'ed!

Jeg er faktisk ikke den store frisør. Det er total mega løgn, for jeg ELSKER at klippe i hår. Så meget, at jeg gav mig selv en page - da mit hår nåede mig til rumpen. Og så meget, at Fysikeren ved, at hvis jeg er virkelig bundrådden, så kan han altid tilbyde mig, at klippe hans hår. Det er da også mig og kun mig der klipper alles hår herhjemme.
Men håropsætning...det dur jeg ikke til. Jeg har ingen fornemmelse for hår, jeg aner ikke hvor man skal starte eller slutte eller hvordan andet end hårelastikker fungerer. Jeg kan selvfølgelig godt sætte en hestehale...og jeg kan også lave en helt basic fletning. Men resten er ukendt land for mig. nu er det jo bare sådan, at jeg er Mor og jeg synes ligesom det er en færdighed en Mor bør eje - altså at kunne sætte hår på fantasifulde måder, der giver fri plads til leg og udspasning  når man er barn. For man må gerne have langt hår når man er lille, det skal bare ikke hænge og dingle ned i legesager, legepladser eller leg.
Heldigvis for mig, byder youtube på MEGET andet end musikvideoer, tegnefilm og gags, der er tutorials er nærmest alting (opdagede jeg dengang jeg skulle lære at bruge en slynge til Datteren). Efter en times youtubing, så jeg således ud:






onsdag den 9. maj 2012

Lyriske Onsdag

Aunt Jennifer's Tigers


Aunt Jennifer's tigers prance across a screen,
Bright topaz denizens of a world of green.
They do not fear the men beneath the tree;
They pace in sleek chivalric certainty.

Aunt Jennifer's finger fluttering through her wool
Find even the ivory needle hard to pull.
The massive weight of uncle's wedding band
Sits heavily upon Aunt Jennifer's hand.

When Aunt is dead, her terrified hans will lie
Still ringed with ordeals she was mastered by.
The tigers in the panel that she made
Will go on prancing, proud and unafraid

Adrienne Rich




Et digt jeg altid har holdt utrolig meget af, nu givet videre til Dig!

torsdag den 3. maj 2012

Fathers be good to your daughters

Jeg ville ønske min far havde været sød ved mig - men glæder mig over, at min Datter har fået et pragteksemplar af en far. En, der står op med hende klokken halv fire om morgenen, hvis det er der hun vågner og hendes mor har slemme menstruationssmerter. En, der putter med stor tålmodighed. Der går en lang tur i skoven på en solrig dag, både for at få nogle timer alene med hende, men også for at give hendes mor en times læsefred. En der fortæller hende om cylindre vs. trekanter så puttekassen bliver lettere at regne ud. En, der begejstret udbryder "Vi skal ud at gå - og se svaler!". En der elsker hende, så det stråler i hans øjne og som næsten fysisk brister af stolthed, når han får at vide, at hans lille pige godt nok ligner ham på en prik (minus fuldskæg og krølhår). En, der tæller arbejdstimerne en uge frem - så han ved hvor meget han skal være væk hjemmefra. Der kan se Noddy med en nulregøj på skødet i uendelig tid.

En, der kommer til at gøre det meget svært for playboy-John Mayer-typer, at snige sig ind i hendes hjerte, fordi hun er blevet elsket så godt hele sit liv og forhåbentlig aldrig vil acceptere noget mindre.

Fædre, vær gode ved jeres døtre - og mødre ligeså!








onsdag den 2. maj 2012

Lyriske Onsdag

Oh! Se mig! Jeg følger op på en idé :-O 
Her får i Sylvias "Daddy" - fordi har vi ikke alle en Daddy at slå ihjel, i overført eller ganske bestemt betydning?   

Daddy

You do not do, you do not do
Any more, black shoe
In which I have lived like a foot
For thirty years, poor and white,
Barely daring to breathe or Achoo.

Daddy, I have had to kill you.
You died before I had time--
Marble-heavy, a bag full of God,
Ghastly statue with one gray toe
Big as a Frisco seal

And a head in the freakish Atlantic
Where it pours bean green over blue
In the waters off beautiful Nauset.
I used to pray to recover you.
Ach, du.

In the German tongue, in the Polish town
Scraped flat by the roller
Of wars, wars, wars.
But the name of the town is common.
My Polack friend

Says there are a dozen or two.
So I never could tell where you
Put your foot, your root,
I never could talk to you.
The tongue stuck in my jaw.

It stuck in a barb wire snare.
Ich, ich, ich, ich,
I could hardly speak.
I thought every German was you.
And the language obscene

An engine, an engine
Chuffing me off like a Jew.
A Jew to Dachau, Auschwitz, Belsen.
I began to talk like a Jew.
I think I may well be a Jew.

The snows of the Tyrol, the clear beer of Vienna
Are not very pure or true.
With my gipsy ancestress and my weird luck
And my Taroc pack and my Taroc pack
I may be a bit of a Jew.

I have always been scared of you,
With your Luftwaffe, your gobbledygoo.
And your neat mustache
And your Aryan eye, bright blue.
Panzer-man, panzer-man, O You-- 

Not God but a swastika
So black no sky could squeak through.
Every woman adores a Fascist,
The boot in the face, the brute
Brute heart of a brute like you.

You stand at the blackboard, daddy,
In the picture I have of you,
A cleft in your chin instead of your foot
But no less a devil for that, no not 
Any less the black man who

Bit my pretty red heart in two.
I was ten when they buried you.
At twenty I tried to die
And get back, back, back to you.
I thought even the bones would do.

But they pulled me out of the sack,
And they stuck me together with glue.
And then I knew what to do.
I made a model of you,
A man in black with a Meinkampf look

And a love of the rack and the screw.
And I said I do, I do.
So daddy, I'm finally through.
The black telephone's off at the root,
The voices just can't worm through.

If I've killed one man, I've killed two--
The vampire who said he was you
And drank my blood for a year,
Seven years, if you want to know.
Daddy, you can lie back now.

There's a stake in your fat black heart
And the villagers never liked you.
They are dancing and stamping on you.
They always knew it was you.
Daddy, daddy, you bastard, I'm through.


Sylvia Plath

tirsdag den 1. maj 2012

mandag den 30. april 2012

The Leatherglove Never Lies

I min übergravide tilstand for halvandet år siden, var der en ung knøs i vores lokale Føtex, der altid kiggede på mig som om jeg var det ypperste smukke af det allerypperste smukke. Det var dejligt. For jeg har aldrig nogensinde følt mig så smuk som jeg gjorde, da jeg var gravid. Men jeg havde også brækket næsten 20 kg af de første 12 uger - hvoraf 10 er tilbage, damn you quality street big ass cans!
Nåhmen den unge knøs blev min favoritkassedame da bræksygen endte og kiloene ligeså stillede raslede på plads på sidebenene igen, for han syntes jo jeg var lækker. Ja, han gjorde så. Når jeg handlede i hans kasse, var jeg lækker. Jeg købte også lækre ting, for at han kunne se, at jeg ikke blot var overfladisk lækker. Jeg var gennemført lækkerhed. Med lækker Datter på armen.
Pludselig begyndte Fysikeren at ane et meget stramt mønster i mit valg af kassedame i Føtex og da han pointerede, at den unge knøs sjovt nok altid sad i min kasse, rødmede jeg og sagde, at det var vel nok pudsigt og det havde jeg da godt nok ikke bemærket. Men han havde regnet mig ud. Og ikke så længe efter tilstod jeg, at den unge knøs var min lækkerheds lys. Måske den eneste der stadig kunne se, at jeg var lækker, efter den gigantiske quality street dåse var flyttet hjem i min sofa!
Fysikeren blev lidt jaloux. Måske blev han lidt mere end lidt jaloux. Så han tjekkede den unge knøs' navneskilt og fandt ham på facebook :-O Og så fandt jeg den unge knøs på facebook, for selv i hans øjnes glimt på hans profilbillede på facebook, var det tydeligt, at han for sit indre øje altid så Lækre Mig. Så hvis jeg havde en quality street agtig dag, så kunne jeg bare lige finde ham frem derinde og lade ham beglo mit flapsede væsen og voila!, jeg var tilbage i lækkerhedens lune luffe.

Indtil jeg begyndte at snage i hans profil. Dans på bordene med spritstive bøsser og lesbiske i den homoseksuelle klub i storbyen - oh my!

Nejnej, tænkte jeg, han er jo ikke bøsse, for han synes jo jeg er lækker. Og jeg er jo meget lidt mandig. Trods alt. Måske var han bare inviteret til gay-party af en god gay friend? Ja, det er helt sikkert forklaringen. Fordi han er så rummelig og total in touch med sin manddighed, så kan han sagtens danse på bordene til homofester. Og rage andre mænd på numsen. Og dilleren. Og holde dem i hånden. Med flettede fingre. Joe...hans øjenbryn er da godt nok ret stramt plukket og hans hår sidder altid upåklageligt. Men han er jo bare meeeeeeeetro-seksuel! Det er helt normalt, det er alle de unge i dag! Og jeg er total med på moden, jojo!

Men så kom det, billedet! Billedet hvor den unge knøs danser fuldstændig igennem, med løftet hånd op i luften. Men ikke hvilken som helst hånd. En læderbeklædt hånd. En hånd i Læderhandske.

Og nu tænker jeg bare, hvis det ikke var mig, den unge knøs wink wink'ede den til al den tid, så var det Fysikeren. Fysikeren?! Aj men, come nu lige on! 

onsdag den 25. april 2012

Blog-tanker

Når nu jeg får arrangeret mig med et skriveprogram igen, så har jeg tænkt meget på, at ...øhm...at øhm..... sende lidt af mit ud i universet...herfra. Det tror jeg godt jeg tør. Uhhhhh! UHU!!!!!!! det er sørme grænseoverskridende bare at skrive det her, så jeg kan knap forestille mig hvor hændervridende, hjerteømt det bliver, at åbne min lille pose af min magi og tage en håndfuld op og puste det afsted.
Er der mon overhovedet nogen der gider læse det? Er det overhovedet værd at læse?

Bare lige så I ved det, så er jeg frygteligt nærtagende! ;)

Når det der skriveprogram arrangerer sig, så kunne det måske være der skulle være lidt system herinde! Fx kunne onsdage være lyrikdage... Ikke min lyrik, for den findes ikke. rigtig. Bare fine ord som andre har fundet og sat i orden og givet mening. Eller mening som de har givet ord. Som det i indlægget herunder...

Ville det ikke være opløftende? For sjæl og tanke?

- kun sporet af brændende stjerner/på frosthimlen

The Reader

All night I sat reading a book,
Sat reading as if in a book
Of sombre pages.

It was autumn and falling stars
Covered the shrivelled forms
Crouched in the moonlight.

No lamp was burning as I read,
A voice was mumbling, "Everything
Falls back to coldness,

Even the musky muscadines,
The melons, the vermilion pears
Of the leafless garden."

The sombre pages bore no print
Except the trace of burning stars
In the frosty heaven.

---
Wallace Stevens
1935 

søndag den 22. april 2012

jegkan jegvil jegkan jegvil

var det ikk så'n det lille tog sagde for at overbevise sig selv om, at ingen bakke var for stejl?

Så'n sir jeg lige nu for at overbevise mig selv om, at min symaskine ikke er farlig.... Jeg MÅ lære det der kreativitetsbavl, jeg må! jegmå jegmå jegmå!!

For se nu her, sådan nogle min lille tøs da flagre rundt med på ryggen, der er ingen anden vej:


Det er fundet herinde (klik)



lørdag den 21. april 2012

Baby Litteratur

Åh min gud! Jeg opdagede disse i går (og har naturligvis allerede bestilt halvdelen fra amazon.co.uk ;)):


Hvor FREAKING awesome er det lige? Så kan jeg begynde at dele nogle af de vigtigste (og dejligste) klassikere med Datteren med det samme. Altså ikke fordi jeg på nogen måde overhovedet er kørt død i traktorbøger...

ps. eeeeeeelsker I heart Darcy 1800-tals kjolen!

onsdag den 18. april 2012

Skriverier

Jeg har lige netop tænkt tanken, at jeg måske ville begynde at tænke på, om jeg måske skulle tænke over, om jeg måske skulle bruge bloggen til at lægge lidt skriverier ud. Sådan...så man kan læse det, hvis man kommer her forbi. Eller er nysgerrig.

Så opdagede jeg, da jeg forsøgte at åbne et af mine skriverier, at jeg har af-installeret Word. Eller det er udløbet. Eller ikke findes...generelt.

Så nu er jeg forfatteren uden skriveprogram!




Bum bum!

...eller noget....


mandag den 16. april 2012

tirsdag den 27. marts 2012

Høj

Jeg er lidt (temmelig meget faktisk) høj her til aften. Jeg har netop sendt min ansøgning til Kandidaten afsted! Det er spændende og overvældende og lidt skræmmende og meget ophidsende - sku jeg hilse at sige.

Man kan gøre den slags elektronisk nu om dage, jojov!, og jeg startede på min ansøgning den 20. marts. Efter jeg havde udfyldt mit navn, cprnummer og adresse, kunne jeg ikke lige overskue mere dén dag. pyyyha! Så gik der indtil i fredags, så satte jeg mig med den igen og hurrahurra, udfyldte næsten hele ansøgningen og nåede til, at jeg skulle downloade mit eksamensbevis fra Bacheloruddannelsen, som så skulle vedhæftes og hvad skuede mit øje? en FEJL - sgu! Fra Universitetets side, men ganske unægteligt en fejl og en fejl der skulle rettes hurtigt, for ellers kunne det ende med, at jeg skulle tage et fag helt om - oh gru!
Jeg blev temmelig meget slået ud af fejlen og for at være helt ærlig, så satte jeg mig ned og TUDbrølede. Fysikeren måtte træde til og gennemgå det hele med mig og forsikre mig om, at det var en beaukratisk fejl og jeg havde retten på min side og "Skat, den slags skal vi allesammen igennem, det er en del af et universitetsstudie, at man skal kæmpe lidt for stupide ting - det er træls nu, men det gør dig til et stærkere menneske!" - jo, jeg var helt derude. Og det hjalp. Især da jeg fandt et brev underskrevet af institutlederen fra mit studie, som udelukkede enhver fejl fra min side.
Nu er det bare sådan, at Eksamenskontoret ikke ligefrem er kendt for, at være overskudsagtige og flinke at tale med. Jeg skulle i forvejen vente hele weekenden før jeg kunne kontakte dem, så mandag morgen klokken 8 ringede jeg dem op og fik at vide, at jeg skulle tale med een bestemt og blev stillet om. Telefonen blev ikke taget, så jeg fik det direkte nummer og prøvede igen senere. Og senere igen. Og så een gang til og da lod jeg den ringe helt ud, kom ud til Omstillingen og igen ind på Eksamenskontoret, snakkede med den samme som om morgenen og spurgte, om de måske kunne fortælle hvornår denne her medarbejder mødte i dag: "Ja, men hun har fri, kan jeg se". DOH! "Kan jeg så ikke komme til at tale med en anden, for det er jo temmelig presserende, ansøgningsfristen er jo 1. april og hvis jeg skal ind forbi jer med papirer og så videre, så er der jo flere ting der ligesom skal gå op", "Nej, det er KUN hende der kan rette den fejl". Aj, hva? Det er jo ret dumt tilrettelagt, at kun eet menneske på hele Universitetet kan rette en formalitetsfejl. Nåh, men jeg fik tydeligvis intet ud af telefonsamtalen, så jeg lagde på og sendte istedet en mail og fik svar i morges, at fejlen nu var rettet - og hey, det var fra en helt 3. person på Eksamenskontoret...tsk tsk.

Men NU er alting downloadet og skrevet og uploadet og afsendt og jeg sidder og synes, at det er lidt stort! Tankerne kredser hele tiden om hvilke emner de kommende fag kommer til at være, hvordan det bliver at begynde igen efter to års orlov, hvordan det er, at studere når man er forælder og ikke mindst, hvordan det mon bliver, at være væk fra Datteren, som jeg ellers har været sammen med hver eneste dag hele hendes liv - yikes!

onsdag den 14. marts 2012

Igen!

Min Datter har lært at sige "igen!" (Gen) i dag og det kan denne her tage AL æren for:


Massiv tandpine har jagtet os alle 3 rundt siden klokken 2 i nat. Fysikeren lå til sidst arm i arm med en storbrølende Datter indtil han skulle op og på arbejde. Dagen gik som tandpinedage går - samtidig med tandpinen mistede Datteren desværre al motorisk sans, så hun faldt ned fra sofaen, gik ind i væggen, slog sig selv i hovedet med tandbørsten osv osv. Da hun kom ud til middagslur halv tolv, var jeg næsten selv storbrølende og sendte hulke-smser til Fysikeren. 
Halvanden time senere kom naboen hjem, hamrede sin bildør lukket og vækkede Datteren (ARGH!) og så startede det hele forfra. Tandpinen jog os til sidst på flugt og vi tog benene på nakken og gik de 3 kvarter op i Diernæs, hvor vi for nyligt spottede en legeplads. Vi havde ikke lige spottet hvordan man kom ind til legepladsen, vi havde bare set rutjebanens tårn trone ved siden af kirkens, så jeg hev klapvogn og Datter og al min viljestyrke rundt tværs over en broget kirkegård - blot for at opdage, at den logiske vej naturligvis var udenom...tsk tsk.
Men det virkede! i halvanden time løb vi og legede og fjantede og var glade og solen skinnede ned på os og det var meget varmt og forårsagtigt og tandpinen kunne overhovedet ikke følge med, juhuuu! Fysikeren hentede os klokken fire og så gik det lige fluks til apoteket for at hente børnepanodil. Det er første gang vi har brugt det, ever! Det er lidt grænseoverskridende, må jeg indrømme. Men det er også lidt grænseoverskridende at give det, se det virke, få en glad og fro og legende Datter igen og så tænke på, hvor meget det må ha værket i den lille mund siden i nat :(
Her er lidt billeder fra den temmelig hyggelige legeplads i Diernæs (jeg aner ikke hvad det der net-tårn er, så hvis nogen ved det, må I godt forklare!)











Sådan en sød een

Nej altså, youtube er jo mester i, at føre en videre og videre og nogle gange dybere og dybere (jeg læste engang en kommentar til en video, der lød "I'm in the weird part of youtube again"), og se nu her hvad jeg stødte på lige for lidt siden: Et supersødt videolink som du burde trykke på!

- det virker faktisk

Datteren og jeg har leget i forhaven her til formiddag og jeg beundrede mit eget lille skovhus og især al den overskud der oser ud af mine vinduer med påskehejs i. Den der uro jeg skar igår...jeg er sikker på, der er mange der er stoppet op ude ved vejen og har tænkt "wauw!". Jeg brugte i hvert fald en rum tid på, at tænke WAUW om mig selv her til morgen!!


tirsdag den 13. marts 2012

Forårsløjer

Når vejret er sådan her:


Så får jeg kriller i hele kroppen! Når jeg har kriller, kommer jeg til at tro på, at jeg virkelig er kreativ, at jeg virkelig kan alt muligt og det bare er fordi jeg normalt sætter mig med en bog, og ikke med noget strikketøj, at vi ikke er indhyllet i uldsweatre herhjemme. Med andre ord, så glemmer jeg, at jeg er en vaskeægte kreativitetsspasser...
Mens Fysikeren gik med Datteren ned og handle, satte jeg mig for, at begynde at skære en masse fine påskevinduesuroer til hele familien og alle vennerne. Nej, hvor ville folk bare blive glade, når de fik vores fine gækkebrev, hvor ville Datteren indkassere mange påskeæg (som jeg kunne æde) og hvor ville folk bare være imponerede over mig - ikke blot er jeg intellektuel, jeg er også SÅ kreativ! Det fuldendte menneske!!
Først skal man jo tegne sådan nogle sataner af. Så jeg sad og tegnede på madpapir. Så skal sådan nogle sataner tegnes over på det de skal skæres af, så vende madpapir og tegne det hele op igen omvendt. 
Dér havde jeg allerede rimelig ondt i hænderne, den ene holdt krampagtigt fast i blyanten, den anden på madpapiret, så det ikke rykkede sig.
Så til skærearbejdet. Og nej, jeg har ikke de fancy instrumenter man normalt bruger til den her slags, jeg havde købt en stak billige orange hobbyknive i Tigeren og brugte vores store spækbræt. 
Halvanden time tog det mig, fra start til slut - og jeg har mistet følelsen i spidsen af min skærepegefinger og i min fastholdelsesarm føles det som om, der er blevet smeltet jern ind i mit håndled. 
Så hvis du lige nåede at sidde og tænke "aj, hvor jeg glæder mig til der kommer påskepost fra skoven", så kan jeg godt sige med det samme don't hold your breath!! Der er blevet skåret een og det er det der blir skåret herhjemme! Hvad jeg skal gøre med alt det andet pap, aner jeg ikke. Måske jeg bare skulle sende pap og skabelon til folk?! Det er da næsten det samme...

Men se nu hvor fint det alligevel blev:


Nu kan jeg, med relativ god samvittighed, sætte mig i sofaen med min bog og nyde mit mesterværk (selvfølgelig hænger det ud mod vejen, så alle forbipasserende kan narres til at tro, at herinde bor det intellektuelle kreative geni).




lørdag den 10. marts 2012

Ah!


Så var det jo, at Fysikeren havde rockermange for mange moduler her i foråret og så var det jo, at vi i går opdagede, at de nu er begyndt at rydde hans skema for alle de moduler, så kalenderen i køkkenet skulle lige opdateres og SÅ var det, at vi opdagede, at minus een arbejdsdag den 28. marts, så har han fri fra den 23. marts til den 10. april (begge dage inklusiv) - og så var vi total glade herhjemme (og glemte endnu en gang alt om, hvor psykohårdt efterårssemestret er, at komme igennem) :-D

Der der forår...

bare BRING IT!



Vi er SÅ klar til det herhjemme!





Den allerførste solsikkerspire har stukket sit hoved op af jorden i vores vindueskarm :-D




torsdag den 8. marts 2012

Bogudsalg!


I dag var en af de dage, hvor Fysikeren skulle undervise fra 12-13:30 og solen skinnede fra morgenstunden og jeg vidste der var bogudsalg, så vi besluttede med det samme vi slog øjnene op, at Afsted skulle vi!!
Datteren og jeg kørte med Fysikeren til gymnasiet, gik de 40 minutter ned til Svendborg gågade i høj sol og fuglefløjt. Da vi nåede Arnold Busck, hev jeg min meget omfattende seddel frem og vi gik - nåhja hverken kronologisk eller alfabetisk men dog! til værks :)
Datteren er helt med på det der med bøger. Hun sad i barnevognen og mine stakke blev højere og højere foran hende og hun slog meget alvorligt op i hver bog (næsten), læste et par sider højt eller studerede et billede og besluttede så, om bogen var værd at hive med hjem eller ej. Den mest geniale lille bogudsalgshjælper nogensinde :-D
Efter to boghandler og en tur i H&M, hvor vi fandt et par røde fløjlsbukser til Datteren, og et sindssygt godt køb i Stereo Studio, hvor vi fik en dobbelt cd med 90'er Hits, sad vi og ventede på Fysikeren, for man må ikke have vogne med ind i Tigeren. Efter en mandarinhaps og en lang stirren på 3 unge piger, der sad ved siden af os på bænken, tog Datteren en af sine nye bøger, vendte den på hovedet, slog op på bagerste side og læste MEGET højt højt for alle omkring os. Jeg var pavestolt! Min Datter kan læse!! Nåhja, så var der ikke nogen tekst på bagerste side, og bogen var på hovedet, men...hun har FANGET den! She gets it!!!

Her et billede af fangsten. Jeg fik også lidt James Joyce og dansk lyrik i Genbrugeren til sølle 4 kr ;)



Glædelig Kampdag!


onsdag den 7. marts 2012

Marts gennem ruderne

Det er ganske sikkert - foråret er brudt igennem, og selv på de kolde dage, kan man nu mærke sommerfugle i brystet, duften af varme i næsen, lovning om sol på panden!


Pik-origami og svogere...

Jeg sidder lige og læser på Superheltemor's sjåwe blog og ser dette fantastiske pik-origami billede og spørger Fysikeren om han lige vil se med - han kigger, smiler hemmelighedsfuldt og lidt lykkeligt og siger: "K (min søsters mand) har en gang vist mig den ... i virkeligheden ... jeg tror han kaldte den "hotdoggen".... :-S