Tak Anna og Mette! Jeg tudbrølede inden jeg overhovedet havde læst kortet - lettelsen over AL den chokolade!!
onsdag den 21. december 2011
Når hjertet gør ondt
er der nogle helt særlige ting, der alligevel gør så godt, at de lapper det en lille smule sammen, helt af dem selv:
Hende her, som altid gør alting godt.
Julegavesokker fra en kær veninde!
En Rolf Lidberg bog der ankommer med posten, fra een der ved den slags.
At der er forskud på foråret udenfor i dag!
At tænke på misforståede ord. En veninde fra HF-dagene kunne ikke helt forstå hvad det der "skære-silden" havde at gøre med Himmel og Helvede :-D En anden veninde kunne ikke forstå hvad "Kløk-ratten" i min have var - det var Klø-kratten :-D
At bruge virkelig virkelig lang tid på, at analysere mænds evner til at gro deres hoved betydeligt større over tid. Det hjælper især klokken 3 om natten når man vågner og har hul i maven.
Og så hjælper hende her på rigtig mange ting - og har altid gjort det for mig. Godt, at Fysikeren gav mig hele serien på dvd sidste jul!!
Det hjælper også temmelig meget, at tænke på, at Fysikeren har juleferie når han kommer hjem idag klokken 16!!
tirsdag den 20. december 2011
Tallet 7
tror jeg flere gange har fungeret som "yndlingstal" for mig...sådan på den der "hvad er dit yndlingstal?" - "øh! syyyyyv...eller...." måde, for jeg har ærlig talt ikke et yndlingstal, eller en yndlingsfarve eller noget andet yndlings udover Datteren. Og Fysikeren - en gang imellem.
I dag kom der svar på blodprøven, heldigvis meget hurtigere end lægen troede det ville komme. Tallet lød på 7, så det er meget lavt. Jeg bløder også meget meget kraftigt her til aften. Så kraftigt, at det føles som om jeg sidder og tisser i bukserne :( Så jeg er rimelig sikker på, at min krop kan finde ud af at ordne sagerne selv. Men Doktor Ines har ringet til Hospitalet og fået anvisninger for hun har ikke prøvet sådan noget her før - altså at patienter har fare for graviditet udenfor livmoderen. Da det skete ved 1. graviditet var jeg jo tilknyttet fertilitetsklinikken og det eneste Doktor Ines gjorde dengang, var at sende en sygemelding til Universitetet (for det skete tilfældigvis lige oveni eksamenerne på 4. semester). De forklarede hende så, hvilket jeg også kunne have gjort, at det er for tidligt at scanne og tjekke mig, derfor skal hun lave opfølgende blodprøve for at se, at tallet falder og ikke stiger. Så jeg skal ind igen 3. juledag og have taget endnu en blodprøve. Så skulle det gerne være faldet en del. Især nu hvor jeg bløder.
Jeg kan huske ved 1. graviditet, at tallet også var latterligt lavt. På klinikken var de sikre på, jeg havde aborteret allerede fordi det var så lavt, indtil jeg forklarede, at jeg (for fanden) ikke havde blødt nok til, at jeg kunne have aborteret. Da næste blodprøve så tikkede ind, så var tallet steget, og så var forvirringen total. Og derefter steg det så pludselig RIGTIG meget og da var det jo, at jeg fik sprøjten med cellegift, fordi de ikke kunne finde fosteret på scanningerne. (Hvilket ikke hjalp en hujende fis og jeg endte med at blive indlagt 4 dage efter med kraftige smerter og så til sidst opereret).
Det er virkelig svært at miste. En veninde skrev til mig igår, at "det er ondt og tarveligt" og det opsummerer det virkelig præcist, synes jeg. Det er ONDT og TARVELIGT at miste et barn man ønsker sig. Også selvom det barn kun lige var nået at blive en lillebitte karsespire i ens hjerte. Men jeg kan også mærke, at fordi det var så voldsomt den måde vi mistede den 1. på, så kører jeg hele det scenarie igennem igen samtidig med, at jeg er ked af det over denne her graviditet, der så ikke skulle være alligevel. Jeg ved godt, at mange vil mene, at man slet ikke kan det når det sker så tidligt, men jeg forbeholder mig retten til at sørge over denne her lillebitte duller der ombestemte sig. Der er helt sikkert tusinde gode grunde til, at det bare ikke skulle være den der skulle være vores barn, men jeg kan ikke glæde mig over, at jeg ikke fik lov at få den :(
I dag kom der svar på blodprøven, heldigvis meget hurtigere end lægen troede det ville komme. Tallet lød på 7, så det er meget lavt. Jeg bløder også meget meget kraftigt her til aften. Så kraftigt, at det føles som om jeg sidder og tisser i bukserne :( Så jeg er rimelig sikker på, at min krop kan finde ud af at ordne sagerne selv. Men Doktor Ines har ringet til Hospitalet og fået anvisninger for hun har ikke prøvet sådan noget her før - altså at patienter har fare for graviditet udenfor livmoderen. Da det skete ved 1. graviditet var jeg jo tilknyttet fertilitetsklinikken og det eneste Doktor Ines gjorde dengang, var at sende en sygemelding til Universitetet (for det skete tilfældigvis lige oveni eksamenerne på 4. semester). De forklarede hende så, hvilket jeg også kunne have gjort, at det er for tidligt at scanne og tjekke mig, derfor skal hun lave opfølgende blodprøve for at se, at tallet falder og ikke stiger. Så jeg skal ind igen 3. juledag og have taget endnu en blodprøve. Så skulle det gerne være faldet en del. Især nu hvor jeg bløder.
Jeg kan huske ved 1. graviditet, at tallet også var latterligt lavt. På klinikken var de sikre på, jeg havde aborteret allerede fordi det var så lavt, indtil jeg forklarede, at jeg (for fanden) ikke havde blødt nok til, at jeg kunne have aborteret. Da næste blodprøve så tikkede ind, så var tallet steget, og så var forvirringen total. Og derefter steg det så pludselig RIGTIG meget og da var det jo, at jeg fik sprøjten med cellegift, fordi de ikke kunne finde fosteret på scanningerne. (Hvilket ikke hjalp en hujende fis og jeg endte med at blive indlagt 4 dage efter med kraftige smerter og så til sidst opereret).
Det er virkelig svært at miste. En veninde skrev til mig igår, at "det er ondt og tarveligt" og det opsummerer det virkelig præcist, synes jeg. Det er ONDT og TARVELIGT at miste et barn man ønsker sig. Også selvom det barn kun lige var nået at blive en lillebitte karsespire i ens hjerte. Men jeg kan også mærke, at fordi det var så voldsomt den måde vi mistede den 1. på, så kører jeg hele det scenarie igennem igen samtidig med, at jeg er ked af det over denne her graviditet, der så ikke skulle være alligevel. Jeg ved godt, at mange vil mene, at man slet ikke kan det når det sker så tidligt, men jeg forbeholder mig retten til at sørge over denne her lillebitte duller der ombestemte sig. Der er helt sikkert tusinde gode grunde til, at det bare ikke skulle være den der skulle være vores barn, men jeg kan ikke glæde mig over, at jeg ikke fik lov at få den :(
mandag den 19. december 2011
Ingen raflerier
Der er desværre ikke længere noget at rafle om. Jeg var gravid, men er ved at abortere, jeg bløder meget (det startede selvfølgelig nede ved lægen, jeg blødte igennem det bind jeg havde på, så udover et røvhul af en lægesekretær, så stod man også der, dybt ydmyget, mens det barn man så inderligt ønskede blev, vitterligt var på vej ud af en) og har ondt. Jeg har ligget på sofaen og hulket så kraftigt, at Datteren troede jeg grinede og stod og klappede mig på benet, mens hun sagde "HARHARHARHARHAR!".
Nu har jeg fået taget en blodprøve (og fået forklaret lægesekretæren hvad blodprøven var for, og at jeg ligesom har været gravid udenfor livmoderen før og har forhøjet chance for dette, så derfor SKAL de tjekke mit HCG) og får svar om 2 dage, regner min læge med. Hvilket jo er urimeligt længe i forhold til fertilitetsklinikken. Velkommen til den almindelige verden...eller noget...
Det var højst sandsynlig det man kalder en biokemisk, dvs et æg der er befrugtet og det hele, men som så alligevel ikke får sat sig ordentligt fast og skylles ud. Altså en meget tidlig abort. Men dog en lille bitte spire, som vi virkelig ønskede, men som ikke blev. Det gør ondt. Rigtig ondt. Og jeg er bare ked af det ;-(
Nu har jeg fået taget en blodprøve (og fået forklaret lægesekretæren hvad blodprøven var for, og at jeg ligesom har været gravid udenfor livmoderen før og har forhøjet chance for dette, så derfor SKAL de tjekke mit HCG) og får svar om 2 dage, regner min læge med. Hvilket jo er urimeligt længe i forhold til fertilitetsklinikken. Velkommen til den almindelige verden...eller noget...
Det var højst sandsynlig det man kalder en biokemisk, dvs et æg der er befrugtet og det hele, men som så alligevel ikke får sat sig ordentligt fast og skylles ud. Altså en meget tidlig abort. Men dog en lille bitte spire, som vi virkelig ønskede, men som ikke blev. Det gør ondt. Rigtig ondt. Og jeg er bare ked af det ;-(
Hey, let's do the limbo-rock!
her til morgen er testen igen negativ. HVAD SKER DER?!
Jeg ringede til min læge, som har telefontid en time om morgenen, så kan man snakke med hende og ikke med sekretæren, det er altså meget rart. Hun synes også vi skal have en blodprøve, selvom jeg bløder hist og pist. Så jeg skal afsted til hende og være der klokken 14, så kan blodprøven nå med til laboratoriet klokken halv tre og så får jeg forhåbentlig besked imorgen. Så skal jeg nok have lavet en opfølgende blodprøve, hvis den viser positiv, men nu må vi se.
Fysikeren er ude som censor idag, så det stinker helt vildt. Jeg kan ikke helt regne ud, hvordan jeg skal få Datteren til at være rolig hos lægen mens jeg får taget blodprøve.... Og jeg har det som om jeg er lavet af glas, jeg er liiiiige ved at gå i stykker. Lige før ringede min stedfars far, han mistede sin hustru gennem 51 år i sommers, og han ville bare lige sige tak for julekortet, men jeg vidste jo godt, at han faktisk også var lidt ked af det over julen og vinteren og så sidder man der og skråler "Jaaaaaamen, Glææææædelig jul, da!" fordi man selv er lige ved at begynde at stortude i røret :(
Øv!
Jeg glæder mig til at få et svar og komme ud af denne limbo.
Jeg ringede til min læge, som har telefontid en time om morgenen, så kan man snakke med hende og ikke med sekretæren, det er altså meget rart. Hun synes også vi skal have en blodprøve, selvom jeg bløder hist og pist. Så jeg skal afsted til hende og være der klokken 14, så kan blodprøven nå med til laboratoriet klokken halv tre og så får jeg forhåbentlig besked imorgen. Så skal jeg nok have lavet en opfølgende blodprøve, hvis den viser positiv, men nu må vi se.
Fysikeren er ude som censor idag, så det stinker helt vildt. Jeg kan ikke helt regne ud, hvordan jeg skal få Datteren til at være rolig hos lægen mens jeg får taget blodprøve.... Og jeg har det som om jeg er lavet af glas, jeg er liiiiige ved at gå i stykker. Lige før ringede min stedfars far, han mistede sin hustru gennem 51 år i sommers, og han ville bare lige sige tak for julekortet, men jeg vidste jo godt, at han faktisk også var lidt ked af det over julen og vinteren og så sidder man der og skråler "Jaaaaaamen, Glææææædelig jul, da!" fordi man selv er lige ved at begynde at stortude i røret :(
Øv!
Jeg glæder mig til at få et svar og komme ud af denne limbo.
søndag den 18. december 2011
Biokemi - eller ikke
Når en streg bliver til en ikke-streg - og så til en streg igen.
Så bliver man ærligt talt en anelse frustreret. lørdag morgen var der overhovedet ikke noget at rafle om, der VAR ingen streg og der er ikke kommet nogen streg på den test siden jeg tog den klokken kvart i fem om morgenen.
Efter en eftermiddag med massiv kvalme (ligesom de andre dage) og en masse tanker om, at HCG vel for dælen ikke kan falde uden at graviditeten forlader min krop, og jeg blødte jo overhovedet ikke, bestemte Fysikeren sig for at købe endnu en pakke tests og jeg tog en med 2 timer gammelt tis omkring klokken 15 (dvs, jeg havde sidst tisset klokken 13 og normalt skal man jo bruge morgenurin eller urin der har "ligget i blæren" i minimum 5 timer).
KLAR skyggestreg. Eller ikke skyggestreg, men KLAR svag streg.
Så forbød Fysikeren mig alkohol - selvom jeg må indrømme, at jeg then and there havde virkelig meget lyst til at drikke mig helt i hegnet!
omkring klokken 19 havde jeg en blødning i forbindelse med...afføring (sorry). altså fra skeden. Så jeg satte mig og TUDEDE. Jeg var helt færdig og kunne bare slet ikke holde det ud eller holde hovedet højt længere.
Og så kom der ikke mere blod. Før her til eftermiddag, hvor der igen kom et skvæt og ikke mere. Nu er der igen lige kommet et skvæt i forbindelse med afføring. Jeg har haft kvalme hele eftermiddagen igen i dag og jeg har bare lyst til at SKRIGE!
Imorgen ringer jeg til Doktor Ines og får en snak med hende, hun ved godt hele vores historie og hun ved, at jeg skal scannes tidligt, så vi kan udelukke graviditet udenfor livmoderen. Men hun skal jo af gode grunde lige selv bekræfte graviditeten før hun sender mig til scanning. De kan jo ikke se så meget endnu og der skal måske en garvet scanner-person til, for at de kan se det som Randi fra fertilitetsklinikken kunne se sidst, nemlig at min livmoder opfører sig som den skal ved en normal graviditet, hvilket hun kunne se da jeg var 4+5 ved sidste graviditet. I dag er jeg - ifølge egen udregning, 4+3 og så kan man jo altså ikke se noget foster eller noget som helst før om en uge eller to. Så egentlig vil jeg bare gerne følges med blodprøver lige nu. Stiger HCG'en og har det en passende værdi i forhold til, at jeg er normal gravid.
Jeg føler mig så uendeligt træt lige nu. jeg orker virkelig ikke det her, jeg orker ikke potentielt at skulle gå henover julen og nytåret og ikke vide hvad fanden der sker inde i min krop. En blødning er jo ikke nødvendigvis enden på noget, jeg har blødt i begge de to tidligere graviditeter uden det havde noget som helst at gøre med deres meget forskellige udfald.
Det er åbenbart bare noget jeg kan - bløde i tide og utide. Juhu! eller....
Så bliver man ærligt talt en anelse frustreret. lørdag morgen var der overhovedet ikke noget at rafle om, der VAR ingen streg og der er ikke kommet nogen streg på den test siden jeg tog den klokken kvart i fem om morgenen.
Efter en eftermiddag med massiv kvalme (ligesom de andre dage) og en masse tanker om, at HCG vel for dælen ikke kan falde uden at graviditeten forlader min krop, og jeg blødte jo overhovedet ikke, bestemte Fysikeren sig for at købe endnu en pakke tests og jeg tog en med 2 timer gammelt tis omkring klokken 15 (dvs, jeg havde sidst tisset klokken 13 og normalt skal man jo bruge morgenurin eller urin der har "ligget i blæren" i minimum 5 timer).
KLAR skyggestreg. Eller ikke skyggestreg, men KLAR svag streg.
Så forbød Fysikeren mig alkohol - selvom jeg må indrømme, at jeg then and there havde virkelig meget lyst til at drikke mig helt i hegnet!
omkring klokken 19 havde jeg en blødning i forbindelse med...afføring (sorry). altså fra skeden. Så jeg satte mig og TUDEDE. Jeg var helt færdig og kunne bare slet ikke holde det ud eller holde hovedet højt længere.
Og så kom der ikke mere blod. Før her til eftermiddag, hvor der igen kom et skvæt og ikke mere. Nu er der igen lige kommet et skvæt i forbindelse med afføring. Jeg har haft kvalme hele eftermiddagen igen i dag og jeg har bare lyst til at SKRIGE!
Imorgen ringer jeg til Doktor Ines og får en snak med hende, hun ved godt hele vores historie og hun ved, at jeg skal scannes tidligt, så vi kan udelukke graviditet udenfor livmoderen. Men hun skal jo af gode grunde lige selv bekræfte graviditeten før hun sender mig til scanning. De kan jo ikke se så meget endnu og der skal måske en garvet scanner-person til, for at de kan se det som Randi fra fertilitetsklinikken kunne se sidst, nemlig at min livmoder opfører sig som den skal ved en normal graviditet, hvilket hun kunne se da jeg var 4+5 ved sidste graviditet. I dag er jeg - ifølge egen udregning, 4+3 og så kan man jo altså ikke se noget foster eller noget som helst før om en uge eller to. Så egentlig vil jeg bare gerne følges med blodprøver lige nu. Stiger HCG'en og har det en passende værdi i forhold til, at jeg er normal gravid.
Jeg føler mig så uendeligt træt lige nu. jeg orker virkelig ikke det her, jeg orker ikke potentielt at skulle gå henover julen og nytåret og ikke vide hvad fanden der sker inde i min krop. En blødning er jo ikke nødvendigvis enden på noget, jeg har blødt i begge de to tidligere graviditeter uden det havde noget som helst at gøre med deres meget forskellige udfald.
Det er åbenbart bare noget jeg kan - bløde i tide og utide. Juhu! eller....
lørdag den 17. december 2011
Biokemi
Når en skyggestreg blir til en streg for så at blive til...ingenting...
I torsdags testede jeg lige akkurat positiv. Virkelig en overraskelse, vi var helt rundt på gulvet og vanvittige og virkelig glade. Jeg har haft massere af symptomer og jeg var egentlig ikke så meget i tvivl om, at den var god nok.
Igår aftes sagde jeg dog til Fysikeren, at jeg ville teste næste morgen, for jeg havde brug for at se, at den der tynde fine streg udviklede sig til en bare lidt federe streg.
Så klokken kvart i fem imorges vågnede jeg og skulle sådan tisse og så var det jo bare dér den test skulle tages.
Og der var ingenting. Jeg gav den fra 4:43 til 4:52, og heller ikke da vi stod op halv otte, var der kommet nogen streg...
Så nu venter vi bare på jeg begynder at bløde og jeg tænker, at det nok var en lille fister, der alligevel ikke havde lyst, da den fik valget "are you in or are you out?".
Jeg tror nok jeg har det meget værre end jeg vil indrømme overfor mig selv....
Om lidt kommer min yngste søster og min vidunderlige niece og så skal vi fejre Vintersolhvervet - og jeg har tilladt mig selv, at tage en sjus med Søster i aften, basta!!, for jeg synes faktisk det stinker, at en streg kan blive til en ikke-streg!
I torsdags testede jeg lige akkurat positiv. Virkelig en overraskelse, vi var helt rundt på gulvet og vanvittige og virkelig glade. Jeg har haft massere af symptomer og jeg var egentlig ikke så meget i tvivl om, at den var god nok.
Igår aftes sagde jeg dog til Fysikeren, at jeg ville teste næste morgen, for jeg havde brug for at se, at den der tynde fine streg udviklede sig til en bare lidt federe streg.
Så klokken kvart i fem imorges vågnede jeg og skulle sådan tisse og så var det jo bare dér den test skulle tages.
Og der var ingenting. Jeg gav den fra 4:43 til 4:52, og heller ikke da vi stod op halv otte, var der kommet nogen streg...
Så nu venter vi bare på jeg begynder at bløde og jeg tænker, at det nok var en lille fister, der alligevel ikke havde lyst, da den fik valget "are you in or are you out?".
Jeg tror nok jeg har det meget værre end jeg vil indrømme overfor mig selv....
Om lidt kommer min yngste søster og min vidunderlige niece og så skal vi fejre Vintersolhvervet - og jeg har tilladt mig selv, at tage en sjus med Søster i aften, basta!!, for jeg synes faktisk det stinker, at en streg kan blive til en ikke-streg!
Abonner på:
Opslag (Atom)