På hjemmesiden kalder de det breaking news og det er ærlig talt meget mere breaking og i dén grad bigger news end ...nåh...100% af hvad de andre dagblade har kørt af som breaking news hele sommeren.
Efteråret er over os i dag og i dag flammer et rødt, "nyt" dagblad over Danmark - Arbejderen har relanceret sig selv og er nu så indbydende at klikke ind på, at man virkelig er et skarn, hvis den ikke ryger under favoritter med det samme.
Og hvis du ikke allerede er abonnent, så skynd dig ind nu og få 3 uger gratis :)
og så er det slut for i år. Måske ikke med sol eller varme - selvom efterårskulden har sneget sig ind i vinden nu - men på kalenderen er det slut. Og der går 9 lange måneder før det er tilbage, det der sommernoget. Indtil da, kan man vemodigt lytte til "Lyse Nætter" og tænke på alle de ting der skete i år og alle de ting der skal ske næste år. Hvis man da ved hvad der skal ske. Ellers kan man glæde sig. Eller frygte det - alt efter hvilken type man er ;)
Datteren og jeg gik en tur, godt pakket ind og med snottet rindende i lange baner og glædede os over, at den sidste sommerdag er fuld af sol og lammeskyer og dug i græsset og store fede augustkrager og nyhøstede marker og hunde der glammer og køer der muh'er og hav der ligger som en stor himmel mellem os og Bjørnø. Og over, at vi er sammen. For ingen årstid er værd at mindes, hvis man ikke har været sammen. Det er det der sammen, der gør det hele så godt.
Massa Ditlev gav os ekstranøglen til Skovly igår og vi kunne naturligvis på ingen måde nære os, selvom der er måååååneder til vi rent faktisk skal flytte.
Reelt kun halvanden måned, men knowing Massa Ditlev..!!
Så vi luskede over på Lyshøjen og låste os ind og satte og lod drømmene væve ind over vægge og plankegulve. Mens Datteren løb som en galning fra den ene ende af stuen til den anden og fra bund til kvist (det er nu officielt: hun er nede med trapper!) og Fysikeren målte og målte hver eneste lille centimeter af huset til hans fascistiske hustru, der helst skal være indrettet før indflytning, listede selvsamme hustru rundt og hviskede "det er rigtigt, det her, det føles godt", mens hun gjorde holdt i alle rum og ved alle vinduer og så ikke bare fremtiden og alt det der kan blive, men så lige nu og her og det der er og som er så godt!
Og hvis du tænker "sikke en udsigt!", så forestil dig selvsamme vindueskig en høstaften, hvor tusmørket er faldet på og traktorerne kører i døgndrift med lys på toppen, for ikke at stå tilbage med uhøstede marker... Vi gir en kop Lysthe, hvis du kommer forbi ;)
I torsdags var terminsdatoen med den 1. af de 3. Det gjorde ikke (så) ondt. Jeg havde forventet noget slemt, men det dukkede ikke op. Hvilket gav skyldfølelse istedet, men en god snak med en veninde, der går med de samme oplevelser og følelser. Og forliger mig nu med tanken om, at de 3 bare ikke gør ligeså ondt som den allerførste vi mistede. Med den er både terminsdagen og dagen for operationen rigtig slemme at komme igennem. Jeg ville hellere have haft 5 fuldfede unger i min sofa end 4 der ikke blev. Men det er okay, at alle de datoer ikke skal forstyrre mit kalenderår, det er alt for mange ikke-fødselsdage at huske på. Og min ene fuldfede unge er bedre end ti duer på taget…eller hvad man siger! Det er stadig nogle mærkelige dage at passere, men nu er jeg forbi den 1. af de 3 og beslutningen om, at “glemme” datoerne er taget (man glemmer jo ikke, men beslutningen om, ikke at huske på dem…). Jeg har en decideret 3 års ikke-fødselsdag i september, men jeg har også en helt rigtig 2 års fødselsdag i oktober ♥
Jeg gav denne bog i dåbsgave i november sidste år. Fordi det ER sandt! Man kommer som forældre til, at sidde og glo ud i mørket ved siden af tremmesengen og tænke "så gik mit liv...her...i mørket....mens mit barn er lysvågent og jeg er ved at DØØØØ!".
Kort før jeg opdagede bogen i boghandelen, havde jeg netop opfundet min egen puttemetode, som jeg havde navngivet "Sov godt, for helvede"...ret tæt på bogens titel, må man sige. Den gik ud på, at sidde ved siden af min datter ved hendes tremmeseng og når hun begyndte at danse rundt eller synge sange eller noget andet supernederen og slet ikke soveagtigt, hviskede jeg, mens jeg blidt lagde hende under dynen igen: "Sov godt" og inde i mit hoved lød et bittert "FOR HELVEDE!".
Hvis du ikke kender bogen - ja selv hvis du gør, så kan du høre den her. Det virker ganske fantastisk, at det er Mr. Bad Ass der læser den højt :-D
Han siger det er "troldemusik" og at jeg aldrig må spille det for ham, som i evernevernever og aldrigaldrigaldrig når det er mørkt udenfor, for så dør han ganske sikkert af skræk.
Jeg synes det er sjaw! Og hvis ikke jeg var så frygtelig glad for ham Fysikerfimsen, så ville jeg ærlig talt nok finde min mest ondskabsfulde side frem og vække ham med en omgang Anna og Lotte intro en sen nattetime, bare for at se hvad der virkelige ville ske. Men tænk nu hvis han vitterligt kradsede af, af bar skræk! Det ville jo faktisk være ganske ubærligt.
- men jeg er begyndt at træne.
Nu virrer du nok med hovedet og tænker "Det var lige godt satans", men det er skam rigtig nok! Jeg træner og træner, jeg bruger alle middagspauserne og toiletbesøgende og alt derimellem og jeg er snart ved at være oppe i min gamle form.
Altså den før MOR kom ind i mit liv ;) Jeg har slet ikke slækket på tingene under barsel og orlov, men man kommer jo unægteligt lidt ud af form, når man har et lille menneske der optager hele ens hjerte og al ens tid.
Alligevel tror jeg ikke, at jeg tager fejl, hvis jeg påstår, at jeg har læst en 50-60 bøger siden jeg gik på barsel for cirka 2 år siden. Det er da meget godt!
Men nu kalder Kandidaten (håber jeg, for på trods af bekræftende mail, er der endnu ikke kommet bekræftende konvelut), og så er man nødt til at tage sin læsning seriøst!
Men de sidste 8 dage (mandag til mandag) har jeg læst 3 bøger, 512 sider i alt, for at være præcis. Dét var lækkert! Virkelig tilfredsstillende og virkelig velbrugt tid, hvis I spørger mig. Så det kan altså godt være, at træningen pludselig bliver vane igen og så ser I nok ikke så meget til mig ;)
I hvert fald er der ikke ret mange ting der slår en middagspause i solen med en god bog! (det skulle da lige være en lalleglad Datter eller en forelsket Fysiker...)
Uha, så var det jo i går, at Fysikeren havde inviteret på date! Jeg var meget spændt - og total klar med ny kjole, opsat hår, øreringe og overdådig parfume klokken 11, som jeg var blevet bedt om. Vi kørte afsted mod Bakkenotten, hvor Bonusserne skulle passe Datteren, mens Fysikeren og Litteraten kærestede.
Lige som vi drejede ind på Bakkenotten, rettede Datteren sig op i bilsædet og vidste præcis hvor vi var, da hun kom ud af bilen, skyndte hun sig hen for at sige hej til øffebassen Afrodite og kort derfra stod Brun Høne og knurrede lidt, men accepterede dog den besøgende. Den ene halvdel af Bonusserne stod og lugede køkkenhave og den anden halvdel sad og kiggede på og så en anelse bleg og slatten ud - men dog iført kjole!
Vi gik alle 5 ned og hilste på de nye gokkekyllinger og de to rugende hønemødre og så fik vi venligst besked på, at forføje os, hvilket vi gjorde - og uden et kny fra Datteren!
Da vi sad i bilen, sagde Fysikeren "Nu skal du høre hvad vi skal!"
Først skulle vi på Fyns Kunstmuseum og se denne udstilling Himmelgåder (klik)og klik - han er jo fysiker ;)
Det var helt genialt valg. Udstillingen var en blanding af lyrik omhandlende Himlen og Universet og ordene i digtene forstærkede indtrykkende af de forskkellige billeder. Der var både malerier og fotografier og store stoffer farvet som nattehimlen. Desuden var der små filmstande, blandt andet en med Goddiepal/Goddypal i Den 11. time - hold nu op det var spøjst! Der var også en masse trailers for film fra 1920-1970 med fokus på Universet. Fx Solaris og Moonraker og naturligvis Star Wars (George Lukas, the man who brought you "American Graffitti"...). Og så mindedes vi dengang da vi var unge i København, hvor vi var på aftendate i Rundetårns Astronomitårn og så Månen gennem deres stjernekikkert (det skal du gøre, hvis du ikke har gjort det endnu!)
Vi så også resten af udstillingen på museet.
Fra museet gik vi direkte ned i gågaden og vandrede frem og tilbage, frem og tilbage, ind og ud af alle mulige gader, til vi til sidst blev væk. Men vi havde hinanden i hænderne, så det gjorde ikke noget. Og så fandt vi en fuldstændig fantastisk lillebitte italiens ismand i en af sidegaderne og spiste en masse vanvittig god is (Fysikeren fik mørk mørk mørk chokoladeis og vanilleis og jeg fik pistacieis, der rent faktisk var brygget på pistacienødder og ikke mandelessens, og en virkelig lækker melonsorbet). Il Gusto hed stedet, hvis nu du er i nærheden ;)
Så sagde Fysikeren, at det var tid til at finde et sted at spise og han havde allerede besluttet hvor det skulle være, her nemlig:
ikke særlig fancy, men sindssygt hyggeligt. Det er Café Biografen, og det kan godt være, at deres menukort ikke er imponerende, men de laver en vanvittig god burger! - og cookies! Vi åd, til vi vitterligt ikke kunne æde mere.
Sagen var nemlig den, at vi også skulle i biografen, og Fysikeren havde fundet frem til, at Café Biografen er det tætteste vi kan komme på noget der minder Grand Teatret i København (min absolutte yndlingsbiograf, der hvor jeg altid så film alene førhen) og Empire Bio, vores Nørrebro Bif med Kysserækker på bagerste ;)
Det var en lillebitte sal vi skulle se film i, kun 5 rækker havde den og med billeder i guldramme på væggen i salen og allerbedst: På bagerste række var pladserne - som i Empire Bio - sofapladser, så man kunne sidde helt viklet sammen og lade som om man bare var hjemme i stuen :-D
Der går jo temmelig meget bæ i biograferne for tiden, så Fysikeren havde - for at undgå bæerne - valgt en italiensk film, der hedder Terraferma. Hvis man kan overkomme det italienske sprog og den italienske måde at agere på, så er det en virkelig god film!
Den handler om afrikanske bådflygtninge, men i bund og grund handler den om, at lovgivning er een ting og medmenneskelighed er en anden, og at det er svært at følge loven, når man står overfor mennesker i yderste nød. Den var meget spøjs, men utrolig vedkommende og rørende. Ja, jeg fældede næsten en tåre på et tidspunkt.
Så var det tid til, at tage hjem. Den halvslatne Bonus havde dog nået et nyt stadie af slattenhed, så på vejen hjem, måtte vi haste ind og hamstre hovedpinepiller, chokoladeovertrukne ting (som ønsket af Fru Bonus) og cola. Da vi nåede Bakkenotten omkring klokken 22, var Datteren lysvågen. Eller..måske ikke lysvågen, men vågen, dét var hun! Klimtede lidt på guitar, så Hr Skæg, og krammede Fru Bonus - og lidt Mor.
Fysikeren fik gokkeæg og vi fik pakket alting sammen og satte kurs mod Skoven. Vel hjemme, fik vi barnet puttet og var i seng ved halvtolv- tiden.
Meget trætte, meget forelskede og meget glade.
Jeg har sagt, at det kan han jo snildt gøre igen, for jeg synes immervæk det var en godt planlagt date! :-D
Fysikeren har arrangeret hemmelig date - imorgen! Han har selv sørget for børnepasning, han har selv lavet program, valgt restaurant, rute - hele svineriet. Jeg ved INTET. Har blot fået besked på, at Datteren skal afleveres klokken 12 og hentes klokken 21, at jeg skal være "smuk" (hvilket han påstod jeg var igår aftes, da jeg sad i mit fedtede nattøj med fedtet natcreme i hele bøtten..., og at jeg skal "vælge musik til bilen, for vi skal lidt rundt omkring".
Jeg er SÅ spændt! Og i bund og grund er det ligegyldigt hvad vi skal, jeg føler mig bare så særlig, at han har planlagt alt det for at vi to skal have en skøn alenedag sammen. Åh, at være elsket!
ps. og så kan jeg pludselig ret godt forsvare mit nye kjolekøb ;)
- det skal der faktisk. En lille billig buket blomster fra Netto kan faktisk gøre underværker hos fruen herhjemme. Og alligevel glemmer Fysikeren det gang på gang. Men når han husker det! Åh!
I dag har jeg fået disse og et håndskrevet kort, bare for at sige Tak for dig (mig altså, ikke dig) og minde mig om, at han er stolt over at være min mand. Det heler de steder i hjertet, der når at blive flossede i den almindelige hverdages trummelum!
og Iggy elsker mig. Eller os - altså os damer. Fedt, ikke? At en ældre rock n roller springer ud som ligestillingsmand. Derfor elsker jeg Iggy. Blandt andet ;)
Jeg tør, men ikke altid. Absolut ikke altid. Men nogle gange tør jeg. Forlade tryghedszonen. Og det er rigtigt nok! Magien sker når man stikker snuden udenfor og lukker alt det andet ind!
Jeg er faktisk ikke den store frisør. Det er total mega løgn, for jeg ELSKER at klippe i hår. Så meget, at jeg gav mig selv en page - da mit hår nåede mig til rumpen. Og så meget, at Fysikeren ved, at hvis jeg er virkelig bundrådden, så kan han altid tilbyde mig, at klippe hans hår. Det er da også mig og kun mig der klipper alles hår herhjemme.
Men håropsætning...det dur jeg ikke til. Jeg har ingen fornemmelse for hår, jeg aner ikke hvor man skal starte eller slutte eller hvordan andet end hårelastikker fungerer. Jeg kan selvfølgelig godt sætte en hestehale...og jeg kan også lave en helt basic fletning. Men resten er ukendt land for mig. nu er det jo bare sådan, at jeg er Mor og jeg synes ligesom det er en færdighed en Mor bør eje - altså at kunne sætte hår på fantasifulde måder, der giver fri plads til leg og udspasning når man er barn. For man må gerne have langt hår når man er lille, det skal bare ikke hænge og dingle ned i legesager, legepladser eller leg.
Heldigvis for mig, byder youtube på MEGET andet end musikvideoer, tegnefilm og gags, der er tutorials er nærmest alting (opdagede jeg dengang jeg skulle lære at bruge en slynge til Datteren). Efter en times youtubing, så jeg således ud:
Aunt Jennifer's tigers prance across a screen,
Bright topaz denizens of a world of green.
They do not fear the men beneath the tree;
They pace in sleek chivalric certainty.
Aunt Jennifer's finger fluttering through her wool
Find even the ivory needle hard to pull.
The massive weight of uncle's wedding band
Sits heavily upon Aunt Jennifer's hand.
When Aunt is dead, her terrified hans will lie
Still ringed with ordeals she was mastered by.
The tigers in the panel that she made
Will go on prancing, proud and unafraid
Adrienne Rich
Et digt jeg altid har holdt utrolig meget af, nu givet videre til Dig!
Jeg ville ønske min far havde været sød ved mig - men glæder mig over, at min Datter har fået et pragteksemplar af en far. En, der står op med hende klokken halv fire om morgenen, hvis det er der hun vågner og hendes mor har slemme menstruationssmerter. En, der putter med stor tålmodighed. Der går en lang tur i skoven på en solrig dag, både for at få nogle timer alene med hende, men også for at give hendes mor en times læsefred. En der fortæller hende om cylindre vs. trekanter så puttekassen bliver lettere at regne ud. En, der begejstret udbryder "Vi skal ud at gå - og se svaler!". En der elsker hende, så det stråler i hans øjne og som næsten fysisk brister af stolthed, når han får at vide, at hans lille pige godt nok ligner ham på en prik (minus fuldskæg og krølhår). En, der tæller arbejdstimerne en uge frem - så han ved hvor meget han skal være væk hjemmefra. Der kan se Noddy med en nulregøj på skødet i uendelig tid.
En, der kommer til at gøre det meget svært for playboy-John Mayer-typer, at snige sig ind i hendes hjerte, fordi hun er blevet elsket så godt hele sit liv og forhåbentlig aldrig vil acceptere noget mindre.
Fædre, vær gode ved jeres døtre - og mødre ligeså!
