Når man er mere til det skrevne ord end det sagte

Jeg kan tale fanden et øre af, jeg kan male min hverdag på store lærreder, jeg kan knævrer stolpe op og stolpe ned. Jeg kan det både i tale og på skrift. Men jeg foretrækker skrift. For sådan er jeg bare. Jeg er tryg med det skrevne ord, så står det dér...altid. Eller nogen tid, i hvert fald. Og det er ikke fordi jeg så kan nå, at gennemanalysere hvad jeg skriver, for jeg skriver meget ofte lige præcis det jeg føler i lige præcis det øjeblik. Dét alene kan give problemer, så var det måske bedre om jeg istedet sagde det med min mund istedet for med min pen, så ville jeg måske slet ikke sige det...?

Mine skrevne ord er ofte mange. Mange i een lang køre. Jeg har opdaget, at nogle finder det ganske intimiderende, tror at de skal kunne levere det samme for at det går op, eller måske bare, at der ganske enkelt er for mange af mine ord i forhold til deres egne. Måske kan mine skrevne ord nogle gange føles som uforudsigelige vindstød, dem der løfter op i kjolen, vender vrangen ud på paraplyen.

Jeg ved godt, jeg har temperament - men det har jeg jo også når det gælder den modsatte ende af skalaen. Men ligesom de triste ting og de kedelige ting er svære for mig, at sige med ord og ikke med bogstaver, så er kærlighed og fysisk omsorg svært for mig. Jeg er den der sender en mail og fortæller hvor fuldkommen skide hamrende dejlig du er, men når vi sidder sammen over kaffe, så stikker jeg hænderne under lårene og kigger mere ud i rummet end i dine øjne. Det betyder ikke, at jeg ikke mener det, det betyder bare, at det der LIVE, det overrumpler mig på præcis samme måde som mine skrevne ord kan overrumple dig. Det er bare mere accepteret at sige "Jeg er sgu ikke så meget til sms og emails" end det er at sige "Jeg kan sgu bedre lide at sende dig en besked på facebook end at ringe dig op".

Så hvis DU ikke får så mange opkald som du trænger til, så mange opkald som du mener jeg burde kunne nå når nu jeg går hjemme, hvis du faktisk ikke får nogle opkald overhovedet, så tjek din mailboks, for den er helt sikkert fuld :) Og vid så, at det ikke er min laveste form for kommunikation, men den fineste jeg kender - den skrevne, som jeg sender til dig.


Og Pj Harvey synger så fint om netop brevskrivning her, hvis du vil lytte...