torsdag den 26. januar 2012

3

For 3 år siden lå jeg alene på en meget stor og forladt stue på OUHs gynækologiske afdeling og havde rigtig rigtig ondt - men ikke ondt nok (ifølge lægen).
I morgen er det 3 år siden jeg blev opereret og vores 1. lille ønskebarn forsvandt ud i intetheden. Jeg troede ikke det ville ske, men det er blevet lettere. Det er terminsdagen der for alvor gør ondt, det er der hvor jeg tænker alt for meget på, at én skulle være fyldt så og så meget og én skulle ha holdt fødselsdagsfest. Jeg kan ikke lide, at kalenderen har flere ikke-fødselsdage end fødselsdage, jeg håber det en dag bliver omvendt: At kalenderen er FULD af fødselsdage og mit hus er FULDT af børn!

Min fantastiske, vidunderlige, underskønne veninde (hende der må sige alt til mig uden det gør ondt) sendte en lille sang med teksten "This much I know, things don't grow if you don't bless them with your patience"


- så her er jeg: Fuld af tålmodighed! - og forventning og håb og ønsker og drømme og kærlighed.

Hør sangen her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar