Søstre med efterårslængsel i et forårsprydet København

Fathers be good to your daughters

Jeg ville ønske min far havde været sød ved mig - men glæder mig over, at min Datter har fået et pragteksemplar af en far. En, der står op med hende klokken halv fire om morgenen, hvis det er der hun vågner og hendes mor har slemme menstruationssmerter. En, der putter med stor tålmodighed. Der går en lang tur i skoven på en solrig dag, både for at få nogle timer alene med hende, men også for at give hendes mor en times læsefred. En der fortæller hende om cylindre vs. trekanter så puttekassen bliver lettere at regne ud. En, der begejstret udbryder "Vi skal ud at gå - og se svaler!". En der elsker hende, så det stråler i hans øjne og som næsten fysisk brister af stolthed, når han får at vide, at hans lille pige godt nok ligner ham på en prik (minus fuldskæg og krølhår). En, der tæller arbejdstimerne en uge frem - så han ved hvor meget han skal være væk hjemmefra. Der kan se Noddy med en nulregøj på skødet i uendelig tid.

En, der kommer til at gøre det meget svært for playboy-John Mayer-typer, at snige sig ind i hendes hjerte, fordi hun er blevet elsket så godt hele sit liv og forhåbentlig aldrig vil acceptere noget mindre.

Fædre, vær gode ved jeres døtre - og mødre ligeså!

Lyriske Onsdag

Oh! Se mig! Jeg følger op på en idé :-O 



Her får i Sylvias "Daddy" - fordi har vi ikke alle en Daddy at slå ihjel, i overført eller ganske bestemt betydning?   



Daddy

You do not do, you do not do
Any more, black shoe
In which I have lived like a foot
For thirty years, poor and white,
Barely daring to breathe or Achoo.

Daddy, I have had to kill you.
You died before I had time--
Marble-heavy, a bag full of God,
Ghastly statue with one gray toe
Big as a Frisco seal

And a head in the freakish Atlantic
Where it pours bean green over blue
In the waters off beautiful Nauset.
I used to pray to recover you.
Ach, du.

In the German tongue, in the Polish town
Scraped flat by the roller
Of wars, wars, wars.
But the name of the town is common.
My Polack friend

Says there are a dozen or two.
So I never could tell where you
Put your foot, your root,
I never could talk to you.
The tongue stuck in my jaw.

It stuck in a barb wire snare.
Ich, ich, ich, ich,
I could hardly speak.
I thought every German was you.
And the language obscene

An engine, an engine
Chuffing me off like a Jew.
A Jew to Dachau, Auschwitz, Belsen.
I began to talk like a Jew.
I think I may well be a Jew.

The snows of the Tyrol, the clear beer of Vienna
Are not very pure or true.
With my gipsy ancestress and my weird luck
And my Taroc pack and my Taroc pack
I may be a bit of a Jew.

I have always been scared of you,
With your Luftwaffe, your gobbledygoo.
And your neat mustache
And your Aryan eye, bright blue.
Panzer-man, panzer-man, O You-- 

Not God but a swastika
So black no sky could squeak through.
Every woman adores a Fascist,
The boot in the face, the brute
Brute heart of a brute like you.

You stand at the blackboard, daddy,
In the picture I have of you,
A cleft in your chin instead of your foot
But no less a devil for that, no not 
Any less the black man who

Bit my pretty red heart in two.
I was ten when they buried you.
At twenty I tried to die
And get back, back, back to you.
I thought even the bones would do.

But they pulled me out of the sack,
And they stuck me together with glue.
And then I knew what to do.
I made a model of you,
A man in black with a Meinkampf look

And a love of the rack and the screw.
And I said I do, I do.
So daddy, I'm finally through.
The black telephone's off at the root,
The voices just can't worm through.

If I've killed one man, I've killed two--
The vampire who said he was you
And drank my blood for a year,
Seven years, if you want to know.
Daddy, you can lie back now.

There's a stake in your fat black heart
And the villagers never liked you.
They are dancing and stamping on you.
They always knew it was you.
Daddy, daddy, you bastard, I'm through.




Sylvia Plath

Uhm - Nørrebro til aftensmad!

Satay kyllinge spyd og Fattouch, med pandestegte babykartofler i oregano og pitabrød stegt som tern i olie :)

Den røde ønsker alle en rød 1. maj!

- med den nok allerfineste nationalmelodi jeg kender!

The Leatherglove Never Lies

I min übergravide tilstand for halvandet år siden, var der en ung knøs i vores lokale Føtex, der altid kiggede på mig som om jeg var det ypperste smukke af det allerypperste smukke. Det var dejligt. For jeg har aldrig nogensinde følt mig så smuk som jeg gjorde, da jeg var gravid. Men jeg havde også brækket næsten 20 kg af de første 12 uger - hvoraf 10 er tilbage, damn you quality street big ass cans!
Nåhmen den unge knøs blev min favoritkassedame da bræksygen endte og kiloene ligeså stillede raslede på plads på sidebenene igen, for han syntes jo jeg var lækker. Ja, han gjorde så. Når jeg handlede i hans kasse, var jeg lækker. Jeg købte også lækre ting, for at han kunne se, at jeg ikke blot var overfladisk lækker. Jeg var gennemført lækkerhed. Med lækker Datter på armen.
Pludselig begyndte Fysikeren at ane et meget stramt mønster i mit valg af kassedame i Føtex og da han pointerede, at den unge knøs sjovt nok altid sad i min kasse, rødmede jeg og sagde, at det var vel nok pudsigt og det havde jeg da godt nok ikke bemærket. Men han havde regnet mig ud. Og ikke så længe efter tilstod jeg, at den unge knøs var min lækkerheds lys. Måske den eneste der stadig kunne se, at jeg var lækker, efter den gigantiske quality street dåse var flyttet hjem i min sofa!
Fysikeren blev lidt jaloux. Måske blev han lidt mere end lidt jaloux. Så han tjekkede den unge knøs' navneskilt og fandt ham på facebook :-O Og så fandt jeg den unge knøs på facebook, for selv i hans øjnes glimt på hans profilbillede på facebook, var det tydeligt, at han for sit indre øje altid så Lækre Mig. Så hvis jeg havde en quality street agtig dag, så kunne jeg bare lige finde ham frem derinde og lade ham beglo mit flapsede væsen og voila!, jeg var tilbage i lækkerhedens lune luffe.

Indtil jeg begyndte at snage i hans profil. Dans på bordene med spritstive bøsser og lesbiske i den homoseksuelle klub i storbyen - oh my!

Nejnej, tænkte jeg, han er jo ikke bøsse, for han synes jo jeg er lækker. Og jeg er jo meget lidt mandig. Trods alt. Måske var han bare inviteret til gay-party af en god gay friend? Ja, det er helt sikkert forklaringen. Fordi han er så rummelig og total in touch med sin manddighed, så kan han sagtens danse på bordene til homofester. Og rage andre mænd på numsen. Og dilleren. Og holde dem i hånden. Med flettede fingre. Joe...hans øjenbryn er da godt nok ret stramt plukket og hans hår sidder altid upåklageligt. Men han er jo bare meeeeeeeetro-seksuel! Det er helt normalt, det er alle de unge i dag! Og jeg er total med på moden, jojo!

Men så kom det, billedet! Billedet hvor den unge knøs danser fuldstændig igennem, med løftet hånd op i luften. Men ikke hvilken som helst hånd. En læderbeklædt hånd. En hånd i Læderhandske.

Og nu tænker jeg bare, hvis det ikke var mig, den unge knøs wink wink'ede den til al den tid, så var det Fysikeren. Fysikeren?! Aj men, come nu lige on! 

Blog-tanker

Når nu jeg får arrangeret mig med et skriveprogram igen, så har jeg tænkt meget på, at ...øhm...at øhm..... sende lidt af mit ud i universet...herfra. Det tror jeg godt jeg tør. Uhhhhh! UHU!!!!!!! det er sørme grænseoverskridende bare at skrive det her, så jeg kan knap forestille mig hvor hændervridende, hjerteømt det bliver, at åbne min lille pose af min magi og tage en håndfuld op og puste det afsted.
Er der mon overhovedet nogen der gider læse det? Er det overhovedet værd at læse?

Bare lige så I ved det, så er jeg frygteligt nærtagende! ;)

Når det der skriveprogram arrangerer sig, så kunne det måske være der skulle være lidt system herinde! Fx kunne onsdage være lyrikdage... Ikke min lyrik, for den findes ikke. rigtig. Bare fine ord som andre har fundet og sat i orden og givet mening. Eller mening som de har givet ord. Som det i indlægget herunder...

Ville det ikke være opløftende? For sjæl og tanke?