Køb en Christiania Folkeaktie her!
torsdag den 8. december 2011
Folkeaktie
Køb en! Det synes jeg man skal - det behøver jo ikke være den til 10.000 kr ;) mindre kan helt sikkert også gøre det.
Køb en Christiania Folkeaktie her!
Køb en Christiania Folkeaktie her!
onsdag den 7. december 2011
Cowboy, indianer og hest
... er nok det mest geniale 1 1/2 minuts tv - EVER! Længe leve Ramasjang, som jeg, før Datteren, kun så når de sov, fordi jeg synes børnetv generelt er pisseirriterende. Men nej, det er overhovedet ikke! Fx er der førnævnte, som er hylende morsomt, Hr. Skæg er jo heller ikke helt tabt bag alfabetttoget, Hulter til Bulter er helt alright (pige er konstant sejere end dreng, dreng latterliggøres = glad feminist) og Adrian og Bendix er ...nåhja...suuuuuuper geeenialt ;-D (selvom Mormor synes det er uhyggeligt fordi der er en grøn mand med og en arrig abe, "Det er en orm, mor, og en abe"...).
MEN...ingen træer vokser ind i himlen, som man siger (hvilket forøvrigt er enormt ærgeligt!), og den anden dag så jeg den mest skod agtige del af en skod agtig serie på Ramasjang. Jeg tror det er den der hedder Victorious, men jeg er ikke sikker, for jeg ser faktisk INTET fra start til slut længere (udover Cowboy, indianer og hest). I klippet ser man en hel masse unge, en broget skare - meget virkelighedstro, være...som unge er. Og unge er jo simpelthen så trælse. Sorry til de unge, hvis der er nogen! Men jeg blev så ÅRH af at se det. Hvad blev der af de moraliserende serier for unge, hvor de unge blev spillet af 30-35 årige voksne?! Jeg vil have Beverly Hills TILBAGE!! Jeg vil have serier hvor de unge lærer, at alkohol og sex fører direkte i helvede, at lektier og forældre er det nye sort - serier hvor man ligger søvnløs om natten, hvis man glemte at aflevere en opgave i skolen. SGU! Jeg gider ikke se på unge der er præcis som unge er med alt hvad dertil hører af virkeligt dårligt sprog (og jeg taler ikke om mange bandeord, for...æhm...jeg bander temmelig meget selv, jeg taler om sætninger der ikke giver mening, ord der bruges forkert osv osv), virkelig arrogant opførsel (for det er jo seeeeeeeejt...eller!) eller virkelig dårlig tøjstil.
Datteren får ikke lov at se den serie, det er fuldkommen udelukket! Hun kan se Cowboy, indianer og hest til hun bliver 50 og jeg dør og hun kan flytte for sig selv (eller blive boende, jeg er jo død alligevel).
BASTA - blev der sagt. nåh!
Se selv!
MEN...ingen træer vokser ind i himlen, som man siger (hvilket forøvrigt er enormt ærgeligt!), og den anden dag så jeg den mest skod agtige del af en skod agtig serie på Ramasjang. Jeg tror det er den der hedder Victorious, men jeg er ikke sikker, for jeg ser faktisk INTET fra start til slut længere (udover Cowboy, indianer og hest). I klippet ser man en hel masse unge, en broget skare - meget virkelighedstro, være...som unge er. Og unge er jo simpelthen så trælse. Sorry til de unge, hvis der er nogen! Men jeg blev så ÅRH af at se det. Hvad blev der af de moraliserende serier for unge, hvor de unge blev spillet af 30-35 årige voksne?! Jeg vil have Beverly Hills TILBAGE!! Jeg vil have serier hvor de unge lærer, at alkohol og sex fører direkte i helvede, at lektier og forældre er det nye sort - serier hvor man ligger søvnløs om natten, hvis man glemte at aflevere en opgave i skolen. SGU! Jeg gider ikke se på unge der er præcis som unge er med alt hvad dertil hører af virkeligt dårligt sprog (og jeg taler ikke om mange bandeord, for...æhm...jeg bander temmelig meget selv, jeg taler om sætninger der ikke giver mening, ord der bruges forkert osv osv), virkelig arrogant opførsel (for det er jo seeeeeeeejt...eller!) eller virkelig dårlig tøjstil.
Datteren får ikke lov at se den serie, det er fuldkommen udelukket! Hun kan se Cowboy, indianer og hest til hun bliver 50 og jeg dør og hun kan flytte for sig selv (eller blive boende, jeg er jo død alligevel).
BASTA - blev der sagt. nåh!
Se selv!
tirsdag den 6. december 2011
Når du ser et stjerneskud...
Man burde jo nøjes med at ønske verdensfred, bekæmpelse af AIDS, Kræft, Ufrivillig Barnløshed, styr på verdensøkonomien, men NEJ JEG VIL EJ! Dvs. jeg går ikke hen og sætter mig og surmuler hvis bare een af de ting løses, men jeg giiiiider ikke bruge mine surt optjente ønsker på det! Jeg gider heller ikke ønske mig en ged eller en brønd. Jeg gider ikke engang ønske mig de praktiske ting vi står og mangler ASAP, fx stegepander og gryder af anstændig kvalitet. Fysikeren er det gode menneske, der har valgt at bruge sit julegaveønske på køkkenting. Jeg tror faktisk han blir sur, hvis han ikke får en stegepande.
Men JEG!, jeg vil ønske mig ting til mig selv, muhahahahaha! Og Datterens ønskeseddel står jeg naturligvis også for - oh the joys of being a mother.
Her kommer de i billeder, måske I selv kan gætte hvad der er til Frøkenen og hvad der er til Fruen ;) :
Men JEG!, jeg vil ønske mig ting til mig selv, muhahahahaha! Og Datterens ønskeseddel står jeg naturligvis også for - oh the joys of being a mother.
Her kommer de i billeder, måske I selv kan gætte hvad der er til Frøkenen og hvad der er til Fruen ;) :
A.S. Byatt "Ragnarok"
Sjón "Dine øjne så mig"
Florence and the Machine "Ceremonials"
My Brightest Diamond "All things will unwind"
Feist "Metals"
Salatsæt i teak fra www.jakmussen.dk
Georg Jensen "Alfredo" karaffel
Sækkestol
Kuglebane
Håndlavede dyr fra Magarete Ostheime
Klassikere illustreret af Robert Ingpen
Nu har jeg insiderviden om julegaver til to ud af tre beboere herhjemme, så jeg sætter ikke de ønsker ind, som jeg ved allerede er indkøbt ;)
Rusk og Regn
Den sidste weekend - altså den der netop er gået - har været helt...stormfuld. På den gode måde. Og på flere måder.
Fredag skulle jeg ses med en veninde og Fysikeren skulle skynde sig hjem fra arbejde for, at vi kunne nå at hente hende + datter ved toget. Men da han trådte ind ad døren, var øjnene helt røde og hænderne blev næsten vredet af led. Uha! Jeg nåede at tænke alle mine værste tanker: Bilen var brudt sammen....Han havde kørt en kat ihjel....Noget slemt var sket på arbejdet.
Da han satte sig i sofaen knak han helt i to og lagde ansigtet i sine store hænder og græd, ja hulkede. Datteren kiggede noget overrasket på sin far og mit hjerte sank. Hans tarmsygdom er helt til rotterne og uden at komme med for mange tarm-agtige detaljer, så er han ganske overbevist om, at noget er helt galt. Faktisk var han overbevist om, at det drejede sig om anal-kræft. Og så undskyldte han tusind gange for, at han havde taget imod akut-tiden hos doktoren lige NU, hvilket betød, at veninden + datter måtte vente ved toget lidt endnu. Den fjollede mand!
Han blev selvfølgelig sendt afsted med formaninger om, at få lægen til at tage det alvorligt, få ham sendt til en scanning med det samme. En halv time efter, var han hjemme igen. Lægen mente ikke det var noget, hun ville i hvert fald ikke sætte noget i gang. "Ring til din egen læge på hospitalet". Hun mener det er arvæv og det kan jo også gøre ondt osv. Fysikeren lod sig berolige og vi kørte mod toget.
Lørdag kom Bedsterne. Og ih hvor var det hyggeligt, selvom det blæste en halv pelikan og regnede cirka det samme. Vi tog på julemarked og hyggede os gevaldigt.
Der var så mange fine ting og vi smagte så mange lækre, hjemmelavede, økologiske bolsjer, at tænderne fik et helt sukkerlag. Hvilket vi toppede med flødeboller og honninghjerter og basser! Der var trædrejer med vidunderlig fantasi www.woodturning.dk og der var optræden af den allerfineste slags, fantastisk, sarkastisk og enormt morsomt www.tincancompany.dk - weekenden kongesætning er klart "Igor! Mit skæg!" råbt af mand i uldent undertøj, lyserøde flæseunderbukser og sort tylskørt, der gik på slap line og så sit påklistrede overskæg flyve afsted i vinden!
Søndag fandt Moderen (a.k.a. undertegnede) på, at spørge Bedsterne, om vi ikke skulle udskyde det der hjemtur og istedet tage en tur i Zoologisk Have. De sagde jo! Men lige som vi var igang med at få alle pakkenellikkerne arrangeret, faldt Datteren. Egentlig et ganske ufarligt fald, et par hårde håndklask, men hun gled blot i sine glatte strømpebuksfødder. Jeg tog hende op på skødet for at trøste, da Fysikeren sagde "Et øjeblik, jeg tror hun bløder". Mørkt, mørkt, rent rødt blod piblede ud i mundvigen på hende - og så løb blodet fra mit hoved og jeg begyndte at ryste over det hele. Nej, jeg klarede det ikke som Stærke Mor, jeg blev Lillebitte Bange Mor da jeg så blodet. Det er første gang hendes blod forlader hendes krop (kan det siges mere dramatisk, mon?). Godt Bedstefar så Moderens reaktion og ligeså stille fik listet Datteren over på sin arm og i bedste Bedstefarstil sagde med glad stemme "Skal vi lige kigge lidt på munden?". Det viste sig, at alle tænderne stadig sad hvor de skulle og tungen var også ganske intakt. Bedstefar lod hende få en fugtig skumklud i munden, så vi kunne se hvor meget og hvorfra blodet kom og da det meget hurtigt stilnede af og stoppede og vi ikke kunne vi finde noget sår, så blev vi enige om, at det nok ikke var så slemt. Jeg skriver vi, men jeg stod under trappen og græd lydløst ned i mit trøjeærme, så stærk var jeg!
Det viste sig senere på dagen, at der var tale om et lillebitte hak i overlæben, skabt af en spids lille tand, så det var ikke farligt på nogen måde, heldigvis.
Afsted til Zoologisk Have kom vi dog, til sidst, og det var stadig et grufuldt vejr, koldt, blæsende og regnfuldt. hvilket naturligvis betød, at dyrene var i HOPLA og der var ingen mennesker overhovedet i Zoo, så vi kunne komme ordentligt hen og kigge ind med Datteren i barnevognen. Aldrig har hun set så mange af dyrene før! Det var fantastisk!
Og meget synd for Faderen, at han måtte blive hjemme og rette opgaver :(
Søndag aften var vi alene igen og vi var så trætte, at ... ja, vi faktisk ikke kunne sove. Datteren holdt sig vågen via mundprutter, dans, sang og bøvser oppe i tremmesengen og Faderen sad og så opgivende til og satte al sin lid til klokken 22 flasken!
Men til sidst kom vi da i seng. Mandag morgen var det hele dog en kende uoverskueligt. Eller ikke en kende. Jeg satte mig på toilettet og morgentissede og græd klokken 6 og så besluttede Faderen, at blive hjemme, sende Moderen i seng igen og tage Datteren med ned i stuen for at putte, spise havregrød og lege. Jeg følte mig meget privilegeret!!
Fredag skulle jeg ses med en veninde og Fysikeren skulle skynde sig hjem fra arbejde for, at vi kunne nå at hente hende + datter ved toget. Men da han trådte ind ad døren, var øjnene helt røde og hænderne blev næsten vredet af led. Uha! Jeg nåede at tænke alle mine værste tanker: Bilen var brudt sammen....Han havde kørt en kat ihjel....Noget slemt var sket på arbejdet.
Da han satte sig i sofaen knak han helt i to og lagde ansigtet i sine store hænder og græd, ja hulkede. Datteren kiggede noget overrasket på sin far og mit hjerte sank. Hans tarmsygdom er helt til rotterne og uden at komme med for mange tarm-agtige detaljer, så er han ganske overbevist om, at noget er helt galt. Faktisk var han overbevist om, at det drejede sig om anal-kræft. Og så undskyldte han tusind gange for, at han havde taget imod akut-tiden hos doktoren lige NU, hvilket betød, at veninden + datter måtte vente ved toget lidt endnu. Den fjollede mand!
Han blev selvfølgelig sendt afsted med formaninger om, at få lægen til at tage det alvorligt, få ham sendt til en scanning med det samme. En halv time efter, var han hjemme igen. Lægen mente ikke det var noget, hun ville i hvert fald ikke sætte noget i gang. "Ring til din egen læge på hospitalet". Hun mener det er arvæv og det kan jo også gøre ondt osv. Fysikeren lod sig berolige og vi kørte mod toget.
Lørdag kom Bedsterne. Og ih hvor var det hyggeligt, selvom det blæste en halv pelikan og regnede cirka det samme. Vi tog på julemarked og hyggede os gevaldigt.
Der var så mange fine ting og vi smagte så mange lækre, hjemmelavede, økologiske bolsjer, at tænderne fik et helt sukkerlag. Hvilket vi toppede med flødeboller og honninghjerter og basser! Der var trædrejer med vidunderlig fantasi www.woodturning.dk og der var optræden af den allerfineste slags, fantastisk, sarkastisk og enormt morsomt www.tincancompany.dk - weekenden kongesætning er klart "Igor! Mit skæg!" råbt af mand i uldent undertøj, lyserøde flæseunderbukser og sort tylskørt, der gik på slap line og så sit påklistrede overskæg flyve afsted i vinden!
Søndag fandt Moderen (a.k.a. undertegnede) på, at spørge Bedsterne, om vi ikke skulle udskyde det der hjemtur og istedet tage en tur i Zoologisk Have. De sagde jo! Men lige som vi var igang med at få alle pakkenellikkerne arrangeret, faldt Datteren. Egentlig et ganske ufarligt fald, et par hårde håndklask, men hun gled blot i sine glatte strømpebuksfødder. Jeg tog hende op på skødet for at trøste, da Fysikeren sagde "Et øjeblik, jeg tror hun bløder". Mørkt, mørkt, rent rødt blod piblede ud i mundvigen på hende - og så løb blodet fra mit hoved og jeg begyndte at ryste over det hele. Nej, jeg klarede det ikke som Stærke Mor, jeg blev Lillebitte Bange Mor da jeg så blodet. Det er første gang hendes blod forlader hendes krop (kan det siges mere dramatisk, mon?). Godt Bedstefar så Moderens reaktion og ligeså stille fik listet Datteren over på sin arm og i bedste Bedstefarstil sagde med glad stemme "Skal vi lige kigge lidt på munden?". Det viste sig, at alle tænderne stadig sad hvor de skulle og tungen var også ganske intakt. Bedstefar lod hende få en fugtig skumklud i munden, så vi kunne se hvor meget og hvorfra blodet kom og da det meget hurtigt stilnede af og stoppede og vi ikke kunne vi finde noget sår, så blev vi enige om, at det nok ikke var så slemt. Jeg skriver vi, men jeg stod under trappen og græd lydløst ned i mit trøjeærme, så stærk var jeg!
Det viste sig senere på dagen, at der var tale om et lillebitte hak i overlæben, skabt af en spids lille tand, så det var ikke farligt på nogen måde, heldigvis.
Afsted til Zoologisk Have kom vi dog, til sidst, og det var stadig et grufuldt vejr, koldt, blæsende og regnfuldt. hvilket naturligvis betød, at dyrene var i HOPLA og der var ingen mennesker overhovedet i Zoo, så vi kunne komme ordentligt hen og kigge ind med Datteren i barnevognen. Aldrig har hun set så mange af dyrene før! Det var fantastisk!
Og meget synd for Faderen, at han måtte blive hjemme og rette opgaver :(
Søndag aften var vi alene igen og vi var så trætte, at ... ja, vi faktisk ikke kunne sove. Datteren holdt sig vågen via mundprutter, dans, sang og bøvser oppe i tremmesengen og Faderen sad og så opgivende til og satte al sin lid til klokken 22 flasken!
Men til sidst kom vi da i seng. Mandag morgen var det hele dog en kende uoverskueligt. Eller ikke en kende. Jeg satte mig på toilettet og morgentissede og græd klokken 6 og så besluttede Faderen, at blive hjemme, sende Moderen i seng igen og tage Datteren med ned i stuen for at putte, spise havregrød og lege. Jeg følte mig meget privilegeret!!
torsdag den 1. december 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)