Igen!

Min Datter har lært at sige "igen!" (Gen) i dag og det kan denne her tage AL æren for:

Massiv tandpine har jagtet os alle 3 rundt siden klokken 2 i nat. Fysikeren lå til sidst arm i arm med en storbrølende Datter indtil han skulle op og på arbejde. Dagen gik som tandpinedage går - samtidig med tandpinen mistede Datteren desværre al motorisk sans, så hun faldt ned fra sofaen, gik ind i væggen, slog sig selv i hovedet med tandbørsten osv osv. Da hun kom ud til middagslur halv tolv, var jeg næsten selv storbrølende og sendte hulke-smser til Fysikeren. 

Halvanden time senere kom naboen hjem, hamrede sin bildør lukket og vækkede Datteren (ARGH!) og så startede det hele forfra. Tandpinen jog os til sidst på flugt og vi tog benene på nakken og gik de 3 kvarter op i Diernæs, hvor vi for nyligt spottede en legeplads. Vi havde ikke lige spottet hvordan man kom ind til legepladsen, vi havde bare set rutjebanens tårn trone ved siden af kirkens, så jeg hev klapvogn og Datter og al min viljestyrke rundt tværs over en broget kirkegård - blot for at opdage, at den logiske vej naturligvis var udenom...tsk tsk.

Men det virkede! i halvanden time løb vi og legede og fjantede og var glade og solen skinnede ned på os og det var meget varmt og forårsagtigt og tandpinen kunne overhovedet ikke følge med, juhuuu! Fysikeren hentede os klokken fire og så gik det lige fluks til apoteket for at hente børnepanodil. Det er første gang vi har brugt det, ever! Det er lidt grænseoverskridende, må jeg indrømme. Men det er også lidt grænseoverskridende at give det, se det virke, få en glad og fro og legende Datter igen og så tænke på, hvor meget det må ha værket i den lille mund siden i nat :(

Her er lidt billeder fra den temmelig hyggelige legeplads i Diernæs (jeg aner ikke hvad det der net-tårn er, så hvis nogen ved det, må I godt forklare!)