Hvis nu man skrålede den her når man blev vækket klokken halv fem, mon så halv fem ville føles helt så slemt?!

Da Rokke fik en...kat?!

Igen!

Min Datter har lært at sige "igen!" (Gen) i dag og det kan denne her tage AL æren for:

Massiv tandpine har jagtet os alle 3 rundt siden klokken 2 i nat. Fysikeren lå til sidst arm i arm med en storbrølende Datter indtil han skulle op og på arbejde. Dagen gik som tandpinedage går - samtidig med tandpinen mistede Datteren desværre al motorisk sans, så hun faldt ned fra sofaen, gik ind i væggen, slog sig selv i hovedet med tandbørsten osv osv. Da hun kom ud til middagslur halv tolv, var jeg næsten selv storbrølende og sendte hulke-smser til Fysikeren. 

Halvanden time senere kom naboen hjem, hamrede sin bildør lukket og vækkede Datteren (ARGH!) og så startede det hele forfra. Tandpinen jog os til sidst på flugt og vi tog benene på nakken og gik de 3 kvarter op i Diernæs, hvor vi for nyligt spottede en legeplads. Vi havde ikke lige spottet hvordan man kom ind til legepladsen, vi havde bare set rutjebanens tårn trone ved siden af kirkens, så jeg hev klapvogn og Datter og al min viljestyrke rundt tværs over en broget kirkegård - blot for at opdage, at den logiske vej naturligvis var udenom...tsk tsk.

Men det virkede! i halvanden time løb vi og legede og fjantede og var glade og solen skinnede ned på os og det var meget varmt og forårsagtigt og tandpinen kunne overhovedet ikke følge med, juhuuu! Fysikeren hentede os klokken fire og så gik det lige fluks til apoteket for at hente børnepanodil. Det er første gang vi har brugt det, ever! Det er lidt grænseoverskridende, må jeg indrømme. Men det er også lidt grænseoverskridende at give det, se det virke, få en glad og fro og legende Datter igen og så tænke på, hvor meget det må ha værket i den lille mund siden i nat :(

Her er lidt billeder fra den temmelig hyggelige legeplads i Diernæs (jeg aner ikke hvad det der net-tårn er, så hvis nogen ved det, må I godt forklare!)

Sådan en sød een

Nej altså, youtube er jo mester i, at føre en videre og videre og nogle gange dybere og dybere (jeg læste engang en kommentar til en video, der lød "I'm in the weird part of youtube again"), og se nu her hvad jeg stødte på lige for lidt siden: Et supersødt videolink som du burde trykke på!

- det virker faktisk

Datteren og jeg har leget i forhaven her til formiddag og jeg beundrede mit eget lille skovhus og især al den overskud der oser ud af mine vinduer med påskehejs i. Den der uro jeg skar igår...jeg er sikker på, der er mange der er stoppet op ude ved vejen og har tænkt "wauw!". Jeg brugte i hvert fald en rum tid på, at tænke WAUW om mig selv her til morgen!!

Forårsløjer

Når vejret er sådan her:

Så får jeg kriller i hele kroppen! Når jeg har kriller, kommer jeg til at tro på, at jeg virkelig er kreativ, at jeg virkelig kan alt muligt og det bare er fordi jeg normalt sætter mig med en bog, og ikke med noget strikketøj, at vi ikke er indhyllet i uldsweatre herhjemme. Med andre ord, så glemmer jeg, at jeg er en vaskeægte kreativitetsspasser...

Mens Fysikeren gik med Datteren ned og handle, satte jeg mig for, at begynde at skære en masse fine påskevinduesuroer til hele familien og alle vennerne. Nej, hvor ville folk bare blive glade, når de fik vores fine gækkebrev, hvor ville Datteren indkassere mange påskeæg (som jeg kunne æde) og hvor ville folk bare være imponerede over mig - ikke blot er jeg intellektuel, jeg er også SÅ kreativ! Det fuldendte menneske!!

Først skal man jo tegne sådan nogle sataner af. Så jeg sad og tegnede på madpapir. Så skal sådan nogle sataner tegnes over på det de skal skæres af, så vende madpapir og tegne det hele op igen omvendt. 

Dér havde jeg allerede rimelig ondt i hænderne, den ene holdt krampagtigt fast i blyanten, den anden på madpapiret, så det ikke rykkede sig.

Så til skærearbejdet. Og nej, jeg har ikke de fancy instrumenter man normalt bruger til den her slags, jeg havde købt en stak billige orange hobbyknive i Tigeren og brugte vores store spækbræt. 

Halvanden time tog det mig, fra start til slut - og jeg har mistet følelsen i spidsen af min skærepegefinger og i min fastholdelsesarm føles det som om, der er blevet smeltet jern ind i mit håndled. 

Så hvis du lige nåede at sidde og tænke "aj, hvor jeg glæder mig til der kommer påskepost fra skoven", så kan jeg godt sige med det samme don't hold your breath!! Der er blevet skåret een og det er det der blir skåret herhjemme! Hvad jeg skal gøre med alt det andet pap, aner jeg ikke. Måske jeg bare skulle sende pap og skabelon til folk?! Det er da næsten det samme...

Men se nu hvor fint det alligevel blev:

Nu kan jeg, med relativ god samvittighed, sætte mig i sofaen med min bog og nyde mit mesterværk (selvfølgelig hænger det ud mod vejen, så alle forbipasserende kan narres til at tro, at herinde bor det intellektuelle kreative geni).

Ah!

Så var det jo, at Fysikeren havde rockermange for mange moduler her i foråret og så var det jo, at vi i går opdagede, at de nu er begyndt at rydde hans skema for alle de moduler, så kalenderen i køkkenet skulle lige opdateres og SÅ var det, at vi opdagede, at minus een arbejdsdag den 28. marts, så har han fri fra den 23. marts til den 10. april (begge dage inklusiv) - og så var vi total glade herhjemme (og glemte endnu en gang alt om, hvor psykohårdt efterårssemestret er, at komme igennem) :-D