Når vejret er sådan her:
Så får jeg kriller i hele kroppen! Når jeg har kriller, kommer jeg til at tro på, at jeg virkelig er kreativ, at jeg virkelig kan alt muligt og det bare er fordi jeg normalt sætter mig med en bog, og ikke med noget strikketøj, at vi ikke er indhyllet i uldsweatre herhjemme. Med andre ord, så glemmer jeg, at jeg er en vaskeægte kreativitetsspasser...
Mens Fysikeren gik med Datteren ned og handle, satte jeg mig for, at begynde at skære en masse fine påskevinduesuroer til hele familien og alle vennerne. Nej, hvor ville folk bare blive glade, når de fik vores fine gækkebrev, hvor ville Datteren indkassere mange påskeæg (som jeg kunne æde) og hvor ville folk bare være imponerede over mig - ikke blot er jeg intellektuel, jeg er også SÅ kreativ! Det fuldendte menneske!!
Først skal man jo tegne sådan nogle sataner af. Så jeg sad og tegnede på madpapir. Så skal sådan nogle sataner tegnes over på det de skal skæres af, så vende madpapir og tegne det hele op igen omvendt.
Dér havde jeg allerede rimelig ondt i hænderne, den ene holdt krampagtigt fast i blyanten, den anden på madpapiret, så det ikke rykkede sig.
Så til skærearbejdet. Og nej, jeg har ikke de fancy instrumenter man normalt bruger til den her slags, jeg havde købt en stak billige orange hobbyknive i Tigeren og brugte vores store spækbræt.
Halvanden time tog det mig, fra start til slut - og jeg har mistet følelsen i spidsen af min skærepegefinger og i min fastholdelsesarm føles det som om, der er blevet smeltet jern ind i mit håndled.
Så hvis du lige nåede at sidde og tænke "aj, hvor jeg glæder mig til der kommer påskepost fra skoven", så kan jeg godt sige med det samme don't hold your breath!! Der er blevet skåret een og det er det der blir skåret herhjemme! Hvad jeg skal gøre med alt det andet pap, aner jeg ikke. Måske jeg bare skulle sende pap og skabelon til folk?! Det er da næsten det samme...
Men se nu hvor fint det alligevel blev:
Nu kan jeg, med relativ god samvittighed, sætte mig i sofaen med min bog og nyde mit mesterværk (selvfølgelig hænger det ud mod vejen, så alle forbipasserende kan narres til at tro, at herinde bor det intellektuelle kreative geni).
