Augustudsigt fra Skovly

Massa Ditlev gav os ekstranøglen til Skovly igår og vi kunne naturligvis på ingen måde nære os, selvom der er måååååneder til vi rent faktisk skal flytte. 

Reelt kun halvanden måned, men knowing Massa Ditlev..!!

Så vi luskede over på Lyshøjen og låste os ind og satte og lod drømmene væve ind over vægge og plankegulve. Mens Datteren løb som en galning fra den ene ende af stuen til den anden og fra bund til kvist (det er nu officielt: hun er nede med trapper!) og Fysikeren målte og målte hver eneste lille centimeter af huset til hans fascistiske hustru, der helst skal være indrettet før indflytning, listede selvsamme hustru rundt og hviskede "det er rigtigt, det her, det føles godt", mens hun gjorde holdt i alle rum og ved alle vinduer og så ikke bare fremtiden og alt det der kan blive, men så lige nu og her og det der er og som er så godt!

Og hvis du tænker "sikke en udsigt!", så forestil dig selvsamme vindueskig en høstaften, hvor tusmørket er faldet på og traktorerne kører i døgndrift med lys på toppen, for ikke at stå tilbage med uhøstede marker... Vi gir en kop Lysthe, hvis du kommer forbi ;)

Rodede tanker fra en regnvejrs skov

I torsdags var terminsdatoen med den 1. af de 3. Det gjorde ikke (så) ondt. Jeg havde forventet noget slemt, men det dukkede ikke op. Hvilket gav skyldfølelse istedet, men en god snak med en veninde, der går med de samme oplevelser og følelser. Og forliger mig nu med tanken om, at de 3 bare ikke gør ligeså ondt som den allerførste vi mistede. Med den er både terminsdagen og dagen for operationen rigtig slemme at komme igennem. Jeg ville hellere have haft 5 fuldfede unger i min sofa end 4 der ikke blev. Men det er okay, at alle de datoer ikke skal forstyrre mit kalenderår, det er alt for mange ikke-fødselsdage at huske på. Og min ene fuldfede unge er bedre end ti duer på taget…eller hvad man siger! Det er stadig nogle mærkelige dage at passere, men nu er jeg forbi den 1. af de 3 og beslutningen om, at “glemme” datoerne er taget (man glemmer jo ikke, men beslutningen om, ikke at huske på dem…). Jeg har en decideret 3 års ikke-fødselsdag i september, men jeg har også en helt rigtig 2 års fødselsdag i oktober ♥

Fordi det ER sandt!

Jeg gav denne bog i dåbsgave i november sidste år. Fordi det ER sandt! Man kommer som forældre til, at sidde og glo ud i mørket ved siden af tremmesengen og tænke "så gik mit liv...her...i mørket....mens mit barn er lysvågent og jeg er ved at DØØØØ!".
Kort før jeg opdagede bogen i boghandelen, havde jeg netop opfundet min egen puttemetode, som jeg havde navngivet "Sov godt, for helvede"...ret tæt på bogens titel, må man sige. Den gik ud på, at sidde ved siden af min datter ved hendes tremmeseng og når hun begyndte at danse rundt eller synge sange eller noget andet supernederen og slet ikke soveagtigt, hviskede jeg, mens jeg blidt lagde hende under dynen igen: "Sov godt" og inde i mit hoved lød et bittert "FOR HELVEDE!".

Hvis du ikke kender bogen - ja selv hvis du gør, så kan du høre den her. Det virker ganske fantastisk, at det er Mr. Bad Ass der læser den højt :-D

Troldemuzak?

Fysikeren er hundeangst for denne her:

Han siger det er "troldemusik" og at jeg aldrig må spille det for ham, som i evernevernever og aldrigaldrigaldrig når det er mørkt udenfor, for så dør han ganske sikkert af skræk.

Jeg synes det er sjaw! Og hvis ikke jeg var så frygtelig glad for ham Fysikerfimsen, så ville jeg ærlig talt nok finde min mest ondskabsfulde side frem og vække ham med en omgang Anna og Lotte intro en sen nattetime, bare for at se hvad der virkelige ville ske. Men tænk nu hvis han vitterligt kradsede af, af bar skræk! Det ville jo faktisk være ganske ubærligt.

Og lidt sjaw!!

Er der andre facebooksnagere end mig

derude?

Uha, jeg er glad for, at man sådan kan kigge rundt i hinandens liv. Og naturligvis også udstille sit eget som total lækkert, perfekto og genialt ;)

Lad os alle råbe et højt og rungende "Længe Leve!" for Facebook og ham der fisteren, der fandt på 'ed.

Ja undskyld, her er lidt stille

- men jeg er begyndt at træne.
Nu virrer du nok med hovedet og tænker "Det var lige godt satans", men det er skam rigtig nok! Jeg træner og træner, jeg bruger alle middagspauserne og toiletbesøgende og alt derimellem og jeg er snart ved at være oppe i min gamle form.
Altså den før MOR kom ind i mit liv ;) Jeg har slet ikke slækket på tingene under barsel og orlov, men man kommer jo unægteligt lidt ud af form, når man har et lille menneske der optager hele ens hjerte og al ens tid.
Alligevel tror jeg ikke, at jeg tager fejl, hvis jeg påstår, at jeg har læst en 50-60 bøger siden jeg gik på barsel for cirka 2 år siden. Det er da meget godt!

Men nu kalder Kandidaten (håber jeg, for på trods af bekræftende mail, er der endnu ikke kommet bekræftende konvelut), og så er man nødt til at tage sin læsning seriøst!

Men de sidste 8 dage (mandag til mandag) har jeg læst 3 bøger, 512 sider i alt, for at være præcis. Dét var lækkert! Virkelig tilfredsstillende og virkelig velbrugt tid, hvis I spørger mig. Så det kan altså godt være, at træningen pludselig bliver vane igen og så ser I nok ikke så meget til mig ;)

I hvert fald er der ikke ret mange ting der slår en middagspause i solen med en god bog! (det skulle da lige være en lalleglad Datter eller en forelsket Fysiker...)

Hmm!