Rodede tanker fra en regnvejrs skov

I torsdags var terminsdatoen med den 1. af de 3. Det gjorde ikke (så) ondt. Jeg havde forventet noget slemt, men det dukkede ikke op. Hvilket gav skyldfølelse istedet, men en god snak med en veninde, der går med de samme oplevelser og følelser. Og forliger mig nu med tanken om, at de 3 bare ikke gør ligeså ondt som den allerførste vi mistede. Med den er både terminsdagen og dagen for operationen rigtig slemme at komme igennem. Jeg ville hellere have haft 5 fuldfede unger i min sofa end 4 der ikke blev. Men det er okay, at alle de datoer ikke skal forstyrre mit kalenderår, det er alt for mange ikke-fødselsdage at huske på. Og min ene fuldfede unge er bedre end ti duer på taget…eller hvad man siger! Det er stadig nogle mærkelige dage at passere, men nu er jeg forbi den 1. af de 3 og beslutningen om, at “glemme” datoerne er taget (man glemmer jo ikke, men beslutningen om, ikke at huske på dem…). Jeg har en decideret 3 års ikke-fødselsdag i september, men jeg har også en helt rigtig 2 års fødselsdag i oktober ♥

Fordi det ER sandt!

Jeg gav denne bog i dåbsgave i november sidste år. Fordi det ER sandt! Man kommer som forældre til, at sidde og glo ud i mørket ved siden af tremmesengen og tænke "så gik mit liv...her...i mørket....mens mit barn er lysvågent og jeg er ved at DØØØØ!".
Kort før jeg opdagede bogen i boghandelen, havde jeg netop opfundet min egen puttemetode, som jeg havde navngivet "Sov godt, for helvede"...ret tæt på bogens titel, må man sige. Den gik ud på, at sidde ved siden af min datter ved hendes tremmeseng og når hun begyndte at danse rundt eller synge sange eller noget andet supernederen og slet ikke soveagtigt, hviskede jeg, mens jeg blidt lagde hende under dynen igen: "Sov godt" og inde i mit hoved lød et bittert "FOR HELVEDE!".

Hvis du ikke kender bogen - ja selv hvis du gør, så kan du høre den her. Det virker ganske fantastisk, at det er Mr. Bad Ass der læser den højt :-D

Troldemuzak?

Fysikeren er hundeangst for denne her:

Han siger det er "troldemusik" og at jeg aldrig må spille det for ham, som i evernevernever og aldrigaldrigaldrig når det er mørkt udenfor, for så dør han ganske sikkert af skræk.

Jeg synes det er sjaw! Og hvis ikke jeg var så frygtelig glad for ham Fysikerfimsen, så ville jeg ærlig talt nok finde min mest ondskabsfulde side frem og vække ham med en omgang Anna og Lotte intro en sen nattetime, bare for at se hvad der virkelige ville ske. Men tænk nu hvis han vitterligt kradsede af, af bar skræk! Det ville jo faktisk være ganske ubærligt.

Og lidt sjaw!!

Er der andre facebooksnagere end mig

derude?

Uha, jeg er glad for, at man sådan kan kigge rundt i hinandens liv. Og naturligvis også udstille sit eget som total lækkert, perfekto og genialt ;)

Lad os alle råbe et højt og rungende "Længe Leve!" for Facebook og ham der fisteren, der fandt på 'ed.

Ja undskyld, her er lidt stille

- men jeg er begyndt at træne.
Nu virrer du nok med hovedet og tænker "Det var lige godt satans", men det er skam rigtig nok! Jeg træner og træner, jeg bruger alle middagspauserne og toiletbesøgende og alt derimellem og jeg er snart ved at være oppe i min gamle form.
Altså den før MOR kom ind i mit liv ;) Jeg har slet ikke slækket på tingene under barsel og orlov, men man kommer jo unægteligt lidt ud af form, når man har et lille menneske der optager hele ens hjerte og al ens tid.
Alligevel tror jeg ikke, at jeg tager fejl, hvis jeg påstår, at jeg har læst en 50-60 bøger siden jeg gik på barsel for cirka 2 år siden. Det er da meget godt!

Men nu kalder Kandidaten (håber jeg, for på trods af bekræftende mail, er der endnu ikke kommet bekræftende konvelut), og så er man nødt til at tage sin læsning seriøst!

Men de sidste 8 dage (mandag til mandag) har jeg læst 3 bøger, 512 sider i alt, for at være præcis. Dét var lækkert! Virkelig tilfredsstillende og virkelig velbrugt tid, hvis I spørger mig. Så det kan altså godt være, at træningen pludselig bliver vane igen og så ser I nok ikke så meget til mig ;)

I hvert fald er der ikke ret mange ting der slår en middagspause i solen med en god bog! (det skulle da lige være en lalleglad Datter eller en forelsket Fysiker...)

Hmm!

Daten

Uha, så var det jo i går, at Fysikeren havde inviteret på date! Jeg var meget spændt - og total klar med ny kjole, opsat hår, øreringe og overdådig parfume klokken 11, som jeg var blevet bedt om. Vi kørte afsted mod Bakkenotten, hvor Bonusserne skulle passe Datteren, mens Fysikeren og Litteraten kærestede.
Lige som vi drejede ind på Bakkenotten, rettede Datteren sig op i bilsædet og vidste præcis hvor vi var, da hun kom ud af bilen, skyndte hun sig hen for at sige hej til øffebassen Afrodite og kort derfra stod Brun Høne og knurrede lidt, men accepterede dog den besøgende. Den ene halvdel af Bonusserne stod og lugede køkkenhave og den anden halvdel sad og kiggede på og så en anelse bleg og slatten ud - men dog iført kjole!
Vi gik alle 5 ned og hilste på de nye gokkekyllinger og de to rugende hønemødre og så fik vi venligst besked på, at forføje os, hvilket vi gjorde - og uden et kny fra Datteren!

Da vi sad i bilen, sagde Fysikeren "Nu skal du høre hvad vi skal!"

Først skulle vi på Fyns Kunstmuseum og se denne udstilling Himmelgåder (klik) og klik - han er jo fysiker ;)

Det var helt genialt valg. Udstillingen var en blanding af lyrik omhandlende Himlen og Universet og ordene i digtene forstærkede indtrykkende af de forskkellige billeder. Der var både malerier og fotografier og store stoffer farvet som nattehimlen. Desuden var der små filmstande, blandt andet en med Goddiepal/Goddypal i Den 11. time - hold nu op det var spøjst! Der var også en masse trailers for film fra 1920-1970 med fokus på Universet. Fx Solaris og Moonraker og naturligvis Star Wars (George Lukas, the man who brought you "American Graffitti"...). Og så mindedes vi dengang da vi var unge i København, hvor vi var på aftendate i Rundetårns Astronomitårn og så Månen gennem deres stjernekikkert (det skal du gøre, hvis du ikke har gjort det endnu!)

Vi så også resten af udstillingen på museet.

Fra museet gik vi direkte ned i gågaden og vandrede frem og tilbage, frem og tilbage, ind og ud af alle mulige gader, til vi til sidst blev væk. Men vi havde hinanden i hænderne, så det gjorde ikke noget. Og så fandt vi en  fuldstændig fantastisk lillebitte italiens ismand i en af sidegaderne og spiste en masse vanvittig god is (Fysikeren fik mørk mørk mørk chokoladeis og vanilleis og jeg fik pistacieis, der rent faktisk var brygget på pistacienødder og ikke mandelessens, og en virkelig lækker melonsorbet). Il Gusto hed stedet, hvis nu du er i nærheden ;)

Så sagde Fysikeren, at det var tid til at finde et sted at spise og han havde allerede besluttet hvor det skulle være, her nemlig:

ikke særlig fancy, men sindssygt hyggeligt. Det er Café Biografen, og det kan godt være, at deres menukort ikke er imponerende, men de laver en vanvittig god burger! - og cookies! Vi åd, til vi vitterligt ikke kunne æde mere.

Sagen var nemlig den, at vi også skulle i biografen, og Fysikeren havde fundet frem til, at Café Biografen er det tætteste vi kan komme på noget der minder Grand Teatret i København (min absolutte yndlingsbiograf, der hvor jeg altid så film alene førhen) og Empire Bio, vores Nørrebro Bif med Kysserækker på bagerste ;) 

Det var en lillebitte sal vi skulle se film i, kun 5 rækker havde den og med billeder i guldramme på væggen i salen og allerbedst: På bagerste række var pladserne - som i Empire Bio - sofapladser, så man kunne sidde helt viklet sammen og lade som om man bare var hjemme i stuen :-D

Der går jo temmelig meget bæ i biograferne for tiden, så Fysikeren havde - for at undgå bæerne - valgt en italiensk film, der hedder Terraferma. Hvis man kan overkomme det italienske sprog og den italienske måde at agere på, så er det en virkelig god film!

Den handler om afrikanske bådflygtninge, men i bund og grund handler den om, at lovgivning er een ting og medmenneskelighed er en anden, og at det er svært at følge loven, når man står overfor mennesker i yderste nød. Den var meget spøjs, men utrolig vedkommende og rørende. Ja, jeg fældede næsten en tåre på et tidspunkt. 

Så var det tid til, at tage hjem. Den halvslatne Bonus havde dog nået et nyt stadie af slattenhed, så på vejen hjem, måtte vi haste ind og hamstre hovedpinepiller, chokoladeovertrukne ting (som ønsket af Fru Bonus) og  cola. Da vi nåede Bakkenotten omkring klokken 22, var Datteren lysvågen. Eller..måske ikke lysvågen, men vågen, dét var hun! Klimtede lidt på guitar, så Hr Skæg, og krammede Fru Bonus - og lidt Mor. 

Fysikeren fik gokkeæg og vi fik pakket alting sammen og satte kurs mod Skoven. Vel hjemme, fik vi barnet puttet og var i seng ved halvtolv- tiden.

Meget trætte, meget forelskede og meget glade.

Jeg har sagt, at det kan han jo snildt gøre igen, for jeg synes immervæk det var en godt planlagt date! :-D