torsdag den 12. april 2012
tirsdag den 27. marts 2012
Høj
Jeg er lidt (temmelig meget faktisk) høj her til aften. Jeg har netop sendt min ansøgning til Kandidaten afsted! Det er spændende og overvældende og lidt skræmmende og meget ophidsende - sku jeg hilse at sige.
Man kan gøre den slags elektronisk nu om dage, jojov!, og jeg startede på min ansøgning den 20. marts. Efter jeg havde udfyldt mit navn, cprnummer og adresse, kunne jeg ikke lige overskue mere dén dag. pyyyha! Så gik der indtil i fredags, så satte jeg mig med den igen og hurrahurra, udfyldte næsten hele ansøgningen og nåede til, at jeg skulle downloade mit eksamensbevis fra Bacheloruddannelsen, som så skulle vedhæftes og hvad skuede mit øje? en FEJL - sgu! Fra Universitetets side, men ganske unægteligt en fejl og en fejl der skulle rettes hurtigt, for ellers kunne det ende med, at jeg skulle tage et fag helt om - oh gru!
Jeg blev temmelig meget slået ud af fejlen og for at være helt ærlig, så satte jeg mig ned og TUDbrølede. Fysikeren måtte træde til og gennemgå det hele med mig og forsikre mig om, at det var en beaukratisk fejl og jeg havde retten på min side og "Skat, den slags skal vi allesammen igennem, det er en del af et universitetsstudie, at man skal kæmpe lidt for stupide ting - det er træls nu, men det gør dig til et stærkere menneske!" - jo, jeg var helt derude. Og det hjalp. Især da jeg fandt et brev underskrevet af institutlederen fra mit studie, som udelukkede enhver fejl fra min side.
Nu er det bare sådan, at Eksamenskontoret ikke ligefrem er kendt for, at være overskudsagtige og flinke at tale med. Jeg skulle i forvejen vente hele weekenden før jeg kunne kontakte dem, så mandag morgen klokken 8 ringede jeg dem op og fik at vide, at jeg skulle tale med een bestemt og blev stillet om. Telefonen blev ikke taget, så jeg fik det direkte nummer og prøvede igen senere. Og senere igen. Og så een gang til og da lod jeg den ringe helt ud, kom ud til Omstillingen og igen ind på Eksamenskontoret, snakkede med den samme som om morgenen og spurgte, om de måske kunne fortælle hvornår denne her medarbejder mødte i dag: "Ja, men hun har fri, kan jeg se". DOH! "Kan jeg så ikke komme til at tale med en anden, for det er jo temmelig presserende, ansøgningsfristen er jo 1. april og hvis jeg skal ind forbi jer med papirer og så videre, så er der jo flere ting der ligesom skal gå op", "Nej, det er KUN hende der kan rette den fejl". Aj, hva? Det er jo ret dumt tilrettelagt, at kun eet menneske på hele Universitetet kan rette en formalitetsfejl. Nåh, men jeg fik tydeligvis intet ud af telefonsamtalen, så jeg lagde på og sendte istedet en mail og fik svar i morges, at fejlen nu var rettet - og hey, det var fra en helt 3. person på Eksamenskontoret...tsk tsk.
Men NU er alting downloadet og skrevet og uploadet og afsendt og jeg sidder og synes, at det er lidt stort! Tankerne kredser hele tiden om hvilke emner de kommende fag kommer til at være, hvordan det bliver at begynde igen efter to års orlov, hvordan det er, at studere når man er forælder og ikke mindst, hvordan det mon bliver, at være væk fra Datteren, som jeg ellers har været sammen med hver eneste dag hele hendes liv - yikes!
Man kan gøre den slags elektronisk nu om dage, jojov!, og jeg startede på min ansøgning den 20. marts. Efter jeg havde udfyldt mit navn, cprnummer og adresse, kunne jeg ikke lige overskue mere dén dag. pyyyha! Så gik der indtil i fredags, så satte jeg mig med den igen og hurrahurra, udfyldte næsten hele ansøgningen og nåede til, at jeg skulle downloade mit eksamensbevis fra Bacheloruddannelsen, som så skulle vedhæftes og hvad skuede mit øje? en FEJL - sgu! Fra Universitetets side, men ganske unægteligt en fejl og en fejl der skulle rettes hurtigt, for ellers kunne det ende med, at jeg skulle tage et fag helt om - oh gru!
Jeg blev temmelig meget slået ud af fejlen og for at være helt ærlig, så satte jeg mig ned og TUDbrølede. Fysikeren måtte træde til og gennemgå det hele med mig og forsikre mig om, at det var en beaukratisk fejl og jeg havde retten på min side og "Skat, den slags skal vi allesammen igennem, det er en del af et universitetsstudie, at man skal kæmpe lidt for stupide ting - det er træls nu, men det gør dig til et stærkere menneske!" - jo, jeg var helt derude. Og det hjalp. Især da jeg fandt et brev underskrevet af institutlederen fra mit studie, som udelukkede enhver fejl fra min side.
Nu er det bare sådan, at Eksamenskontoret ikke ligefrem er kendt for, at være overskudsagtige og flinke at tale med. Jeg skulle i forvejen vente hele weekenden før jeg kunne kontakte dem, så mandag morgen klokken 8 ringede jeg dem op og fik at vide, at jeg skulle tale med een bestemt og blev stillet om. Telefonen blev ikke taget, så jeg fik det direkte nummer og prøvede igen senere. Og senere igen. Og så een gang til og da lod jeg den ringe helt ud, kom ud til Omstillingen og igen ind på Eksamenskontoret, snakkede med den samme som om morgenen og spurgte, om de måske kunne fortælle hvornår denne her medarbejder mødte i dag: "Ja, men hun har fri, kan jeg se". DOH! "Kan jeg så ikke komme til at tale med en anden, for det er jo temmelig presserende, ansøgningsfristen er jo 1. april og hvis jeg skal ind forbi jer med papirer og så videre, så er der jo flere ting der ligesom skal gå op", "Nej, det er KUN hende der kan rette den fejl". Aj, hva? Det er jo ret dumt tilrettelagt, at kun eet menneske på hele Universitetet kan rette en formalitetsfejl. Nåh, men jeg fik tydeligvis intet ud af telefonsamtalen, så jeg lagde på og sendte istedet en mail og fik svar i morges, at fejlen nu var rettet - og hey, det var fra en helt 3. person på Eksamenskontoret...tsk tsk.
Men NU er alting downloadet og skrevet og uploadet og afsendt og jeg sidder og synes, at det er lidt stort! Tankerne kredser hele tiden om hvilke emner de kommende fag kommer til at være, hvordan det bliver at begynde igen efter to års orlov, hvordan det er, at studere når man er forælder og ikke mindst, hvordan det mon bliver, at være væk fra Datteren, som jeg ellers har været sammen med hver eneste dag hele hendes liv - yikes!
mandag den 26. marts 2012
mandag den 19. marts 2012
onsdag den 14. marts 2012
Igen!
Min Datter har lært at sige "igen!" (Gen) i dag og det kan denne her tage AL æren for:
Massiv tandpine har jagtet os alle 3 rundt siden klokken 2 i nat. Fysikeren lå til sidst arm i arm med en storbrølende Datter indtil han skulle op og på arbejde. Dagen gik som tandpinedage går - samtidig med tandpinen mistede Datteren desværre al motorisk sans, så hun faldt ned fra sofaen, gik ind i væggen, slog sig selv i hovedet med tandbørsten osv osv. Da hun kom ud til middagslur halv tolv, var jeg næsten selv storbrølende og sendte hulke-smser til Fysikeren.
Halvanden time senere kom naboen hjem, hamrede sin bildør lukket og vækkede Datteren (ARGH!) og så startede det hele forfra. Tandpinen jog os til sidst på flugt og vi tog benene på nakken og gik de 3 kvarter op i Diernæs, hvor vi for nyligt spottede en legeplads. Vi havde ikke lige spottet hvordan man kom ind til legepladsen, vi havde bare set rutjebanens tårn trone ved siden af kirkens, så jeg hev klapvogn og Datter og al min viljestyrke rundt tværs over en broget kirkegård - blot for at opdage, at den logiske vej naturligvis var udenom...tsk tsk.
Men det virkede! i halvanden time løb vi og legede og fjantede og var glade og solen skinnede ned på os og det var meget varmt og forårsagtigt og tandpinen kunne overhovedet ikke følge med, juhuuu! Fysikeren hentede os klokken fire og så gik det lige fluks til apoteket for at hente børnepanodil. Det er første gang vi har brugt det, ever! Det er lidt grænseoverskridende, må jeg indrømme. Men det er også lidt grænseoverskridende at give det, se det virke, få en glad og fro og legende Datter igen og så tænke på, hvor meget det må ha værket i den lille mund siden i nat :(
Her er lidt billeder fra den temmelig hyggelige legeplads i Diernæs (jeg aner ikke hvad det der net-tårn er, så hvis nogen ved det, må I godt forklare!)
Sådan en sød een
Nej altså, youtube er jo mester i, at føre en videre og videre og nogle gange dybere og dybere (jeg læste engang en kommentar til en video, der lød "I'm in the weird part of youtube again"), og se nu her hvad jeg stødte på lige for lidt siden: Et supersødt videolink som du burde trykke på!
- det virker faktisk
Datteren og jeg har leget i forhaven her til formiddag og jeg beundrede mit eget lille skovhus og især al den overskud der oser ud af mine vinduer med påskehejs i. Den der uro jeg skar igår...jeg er sikker på, der er mange der er stoppet op ude ved vejen og har tænkt "wauw!". Jeg brugte i hvert fald en rum tid på, at tænke WAUW om mig selv her til morgen!!
Abonner på:
Opslag (Atom)